Nyheder

Østjydsk Bank har forventninger

“Vi er tilfredse med det resultat, vi har nået i årets første 3 kvartaler. Vi har tjent de penge, vi har regnet med og kan derfor fastholde vores forventninger om et resultat for hele året på 115 til 125 mio. kr. før kursreguleringer og nedskrivninger.” Det siger Jens Vendelbo, der er bankdirektør i Østjydsk Bank […]

Østjydsk Bank har forventninger
Af Redaktion 4. november 2010

“Vi er tilfredse med det resultat, vi har nået i årets første 3 kvartaler. Vi har tjent de penge, vi har regnet med og kan derfor fastholde vores forventninger om et resultat for hele året på 115 til 125 mio. kr. før kursreguleringer og nedskrivninger.”

Det siger Jens Vendelbo, der er bankdirektør i Østjydsk Bank i Mariager i en kommentar til bankens kvartalsregnskab, som netop er blevet fremlagt.

Østjydsk Bank, der har hovedsæde i Mariager og 11 afdelinger i det østjyske, har i årets første ni måneder opnået et resultat på 67,5 mio. kr. før udgifter til Bankpakke I. Efter indregning af disse udgifter er resultatet blevet 30,7 mio. kr. før skat.

Sidste år opnåede banken et resultat i årets første tre kvartaler på 64,6 mio. kr. før udgifter til bankpakke I og 28,5 mio. kr., efter at udgifterne til Bankpakke I var betalt.

Østjydsk Banks netto rente- og gebyrindtægter har i årets første tre kvartaler været på 221,6 mio. kr. Det er en stigning på 6,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Dengang var indtægterne på 208,5 mio. kr. Banken har i år haft en gevinst på kursreguleringer på godt 25 mio. kr. mod 11 mio. kr. sidste år.

Bankens nedskrivninger på egne udlån er opgjort til 71,8 mio. kr. i årets første 9 måneder. Nedskrivningerne til Bankpakke I har været 15,7 mio. kr. Derfor har Østjydsk Bank i alt på 3 kvartaler foretaget nedskrivninger på 87,5 mio. kr. mod 70,6 mio. kr. i samme periode i 2009.

Tilmeld dig BYEN.nu/Dagens Randers’ gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu/Dagens Randers. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder. Både på nettet og i avisen

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget