Nyheder

Østjydsk Bank er ude af genopretning

Østjydsk Bank har været under genopretning det sidste halvandet år, da banken i perioden ikke opfyldte et krav om tilstrækkelig egenkapital. Derfor udarbejdede banken en genopretningsplan, der skulle sikre en reetablering af en tilfredsstillende egenkapital. Planen er nu gennemført med succes så banken nu er ude af genopretning. Jeg glæder mig over, at vores rekapitalseringsplan […]

Østjydsk Bank er ude af genopretning
Af Redaktion 15. december 2015

Østjydsk Bank har været under genopretning det sidste halvandet år, da banken i perioden ikke opfyldte et krav om tilstrækkelig egenkapital.

Derfor udarbejdede banken en genopretningsplan, der skulle sikre en reetablering af en tilfredsstillende egenkapital.

Planen er nu gennemført med succes så banken nu er ude af genopretning.

Jeg glæder mig over, at vores rekapitalseringsplan nu er gennemført som planlagt. Østjydsk Bank har fået et nødvendigt løft i kapitalprocenten og ikke mindst i den egentlige kernekapitalprocent, og er derfor ude af genopretning, siger en tilfreds bankdirektør Max Hovedskov.

Aktieudvidelse er gennemført og ny hybrid kapital er udstedt
Den gennemførte rekapitaliseringsplan indeholdt en udvidelse af aktiekapitalen samt udstedelse af ny hybrid kapital.

Aktieudvidelsen, med et bruttoprovenue på 83,4 mio. kr., var på forhånd garanteret af 3 professionelle investorer, og banken valgte at gennemføre aktieudvidelsen med fortegningsret for eksisterende aktionærer.

Jeg kan med tilfredshed konstatere, at der har været en stor opbakning til aktieudvidelsen blandt vores aktionærer til trods for, at vi har været under genopretning. Næsten 90 procent af tegningsretterne blev udnyttet, siger Max Hovedskov.

Udover de gennemførte tiltag vil banken inden for kort tid indfri ansvarlig lånekapital for 70 mio. kr. Herefter kan Østjydsk Banks proforma kapitalprocent opgøres til 16,5 % over for et beregnet solvensbehov på 12,7 %, og banken kan opgøre en egentlig kernekapitalprocent inkl. tabsabsoberende kapital til 9,9 % over for et beregnet krav på 9,2 %. Alle krav overholdes således nu.

* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget