Nyheder

Nyt internationalt cykelløb til Randers

Løbet har tilmelding fra højt profilerede cykelteams i Danmark og Europa, og fra unge og ældre motionister og licensryttere. Det er planen at cykelløbet skal være en tilbagevendende begivenhed i Randers de kommende år. Det er derfor en stolt borgmester, der hilser det nye internationale cykelløb velkommen: Randers er en aktiv idrætsby med mange dygtige […]

Nyt internationalt cykelløb til Randers
2. april 2012
Af Redaktion

Løbet har tilmelding fra højt profilerede cykelteams i Danmark og Europa, og fra unge og ældre motionister og licensryttere. Det er planen at cykelløbet skal være en tilbagevendende begivenhed i Randers de kommende år. Det er derfor en stolt borgmester, der hilser det nye internationale cykelløb velkommen:

Randers er en aktiv idrætsby med mange dygtige sportsfolk, der gør sig bemærket både nationalt og internationalt, også indenfor cykelsporten. Sidste sommer blev Mads Würtz Schmidt fra Randers verdensmester i enkeltstart for juniorer, og det er glædeligt, at han også stiller op i det nye internationale cykelløb Randers Bike Week. Det er et godt initiativ, der sætter Randers på cykelkortet ikke kun i Danmark, men i hele Europa. 2012 er et stærkt cykelår for Randers Kommune. Først skyder vi det nye internationale cykelløb i gang i juli måned, og den 22. august begynder og slutter første etape af Post Danmark i Randers, siger Henning Jensen Nyhuus, borgmester i Randers Kommune.

Et løb for alle aldersklasser
Rytterne kan, som i Tour de France, både sikre sig den gule førertrøje og bakketrøjen. Arrangørerne forventer mange deltagere, der bakkes op af familier, mekanikere og massører. Idémanden bag løbet er Bjarne Olsen, der selv er aktiv cykelrytter, og som er medejer af Motel 1, i Randers:

Det er det eneste cykelløb i verden, der både henvender sig til amatører og professionelle i alle aldersklasser. Vores ambition er, at løbet bliver kendt af alle cykelfolk i Europa. Vi regner med 600 deltagere i år, og håber på det dobbelte allerede næste år. Der bliver liv i Randers i begyndelsen af juli måned, og de mange tilrejsende giver omsætning i forretningslivet, siger Bjarne Olsen.

Husk at “synes godt om” BYEN.nu/RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.

Du kan kommentere artiklen herunder.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag