Nyheder
Nyholm, Fuhr og Overmark vil bryde loven
D’herrer Mogens Nyholm, Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark siger, de vil bruge flere penge på velfærd. Det vil være et brud på Budgetloven. Det vil være ulovligt. Budgetloven blev vedtaget under S-R-SF regeringen den 27. marts 2012, og den trådte i kraft 2014. Loven angiver et loft for, hvor meget kommunerne må bruge på […]
D’herrer Mogens Nyholm, Kasper Fuhr Christensen og Bjarne Overmark siger, de vil bruge flere penge på velfærd. Det vil være et brud på Budgetloven. Det vil være ulovligt.
Budgetloven blev vedtaget under S-R-SF regeringen den 27. marts 2012, og den trådte i kraft 2014. Loven angiver et loft for, hvor meget kommunerne må bruge på serviceydelser. Det vil sige udgifter til at drive daginstitutioner og folkeskoler samt udgifter til idræt, sygedagpenge, udsatte børn, handicappede, ældre mv.
Randers bruger kr. 4.200.000.000 årligt på serviceydelser, det maximale indenfor lovens rammer.
Mogens Nyholm er radikal og borgmesterkandidat for Radikale Venstre, Sociallisten, Enhedslisten og Velfærdslisten.
Bjarne Overmark er kammeratlig leder af Beboerlistens 21 kandidater.
Jeg vil egentligt gerne have skrevet noget mere, men jeg kan jo ikke vide, hvad der foregår mellem ørerne på byrådskandidaterne hos Beboerlisten, Radikale, Sociallisten, Enhedslisten og Velfærdslisten. Der er faktisk heller ikke mere at skrive om, for det vil være ulovligt at bruge mere.
PS. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti var også i regering da Budgetloven blev vedtaget. Så hvis de skulle finde på at love mere til velfærd, vil det også klinge fælt hult.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.