Nyheder

Nye sangbøger fra sparekassen

Dansepartnerne bliver lystigt svunget rundt i lokalet med grin og højt humør, mens aftenens musiker holder et passende tempo. Tiden flyver af sted, og pludselig er der pause. Det betyder, at kaffe og sangbøger bliver fundet frem. “Vi har netop fået 50 nye sangbøger fra Sparekassen Kronjylland, og den støtte er vi virkelig taknemmelige for. […]

Nye sangbøger fra sparekassen
Af Redaktion 5. september 2018

Dansepartnerne bliver lystigt svunget rundt i lokalet med grin og højt humør, mens aftenens musiker holder et passende tempo. Tiden flyver af sted, og pludselig er der pause. Det betyder, at kaffe og sangbøger bliver fundet frem.

“Vi har netop fået 50 nye sangbøger fra Sparekassen Kronjylland, og den støtte er vi virkelig taknemmelige for. Vores gamle sangbøger var nemlig meget slidte, og teksten stod så småt, at det var svært at følge med i sangteksterne for de svagtseende. Nu er der ingen undskyldninger for ikke at synge med,” siger Birgit Mikkelstrup, der er kasserer i danseklubben.

Hun er overbevist om, at de nye sangbøger vil styrke det sociale sammenhold i foreningen, da alle nu kan være med.

“Der er bare så dejlig en stemning, og så smittende en livsglæde i Klub 81. I Sparekassen Kronjylland vil vi gerne være med til at støtte op om en aktivitet, der på den måde gør en forskel for byens ældre, lyder det fra Birthe Glerup, der er kundemedarbejder i Sparekassen Kronjylland på Mariagervej i Randers.

* Det er Sparekassen Kronjyllands gavefond, der har givet foreningen de 50 nye sangbøger. Gavefonden støtter hvert år med et millionbeløb til forskellige aktiviteter og tiltag, der gavner lokalt i de områder, hvor Sparekassen har sine kunder.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget