Nyheder

Ny vejtype har en lokal fremtid

Der har været tale om bump, chikaner, beplantning og de seneste år om at ændre i første omgang Vester Vellingvej til den nye type vej 2 minus 1-vej. Men, hidtil resultatløst da mange i kommunen ønsker ændringer, mange flere end der er penge til. Nu er det alligevel lykkedes at få i første omgang Vester […]

Ny vejtype har en lokal fremtid
Af Redaktion 17. november 2017

Der har været tale om bump, chikaner, beplantning og de seneste år om at ændre i første omgang Vester Vellingvej til den nye type vej 2 minus 1-vej.

Men, hidtil resultatløst da mange i kommunen ønsker ændringer, mange flere end der er penge til.

Nu er det alligevel lykkedes at få i første omgang Vester Vellingvej ændret. Den er blevet til en 2 minus 1 vej, hvilket vil sige at 2 kørebaner ændrer forløb over en vis strækning til at være kun 1.

Afdelingschef ved Randers Kommune, Miljø og Teknik, Rune Asmussen forklarer om den nye vejtype:

2 minus 1-veje er i mange tilfælde et godt alternativ til andre ændringer, når man ønsker at sænke bilisternes hastighed og skabe tryggere forhold for cyklister og fodgængere. Undersøgelser har vist, at vejens visuelle udtryk betyder rigtigt meget for, hvordan bilister agerer. På 2 minus 1-veje opleves kørebanen snæver og indbyder til lav hastighed og agtpågivenhed.

Henrik Andersen fra Ålum og Omegns Beboerforening forklarer om den lange vej fra ønske til handling:

Vi har banket på hos kommunen i årevis, da vi ikke finder det rimeligt at den meget smalle Vester Vellingvej, hvor skole- bog- og bybusserne holder og som bruges som forbindelsesvej til skoven og som er uden fortove ikke kan blive trafiksaneret. Efter kontakten til landdistriktsudvalget, hvor den inkarnerede cyklist og formand for randersafdelingen af cyklistforbundet Jens Peter Hansen (V) er medlem, skete der pludselig noget og i en vældig fart.

Landdistriktsudvalget har også netop bevilget 50.000 kr. til borgerbudgettering i Ålum, og til næste år forventer Henrik Andersen fra beboerforeningen at der i samarbejde med Randers Kommune skal startes et projekt med beskrivelse af en udviklingsplan for Ålum og omegn.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget