Nyheder
Ny plan for trafiksikkerheden
Miljø og teknikudvalget har sendt planen i høring blandt borgerne. Byrådet i Randers Kommune ønsker at fortsætte med at have fokus på sikkerheden for gående, cyklister og bilister i byen såvel som på landet i hele kommunen. Derfor har byrådet bedt den kommunale forvaltning for veje og trafik om at lave en detaljeret plan med […]
Miljø og teknikudvalget har sendt planen i høring blandt borgerne.
Byrådet i Randers Kommune ønsker at fortsætte med at have fokus på sikkerheden for gående, cyklister og bilister i byen såvel som på landet i hele kommunen. Derfor har byrådet bedt den kommunale forvaltning for veje og trafik om at lave en detaljeret plan med konkrete løsningsforslag, der skal forbedre trafiksikkerheden.
Vi har en ambition om at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne frem mod år 2020. Når det er sagt, så er det vigtig for mig at sige, at vi gerne vil have gode ideer fra kommunens borgere, der til dagligt færdes i trafikken. Derfor sender vi trafiksikkerhedsplan til offentlig høring siger Frank Nørgaard, der er formand for Miljø- og trafikudvalget i Randers Kommune.
Tre indsatsområder
Planen har tre indsatsområder. Fodgængere og cyklister i byområder, farlige sving i landområderne og 23 lokaliteter i Randers by, hvor der er sket ulykker:
Den færdige plan med løsningsforslag til forbedring af sikkerheden bliver fundamentet for de projekter, der skal gennemføres frem mod 2020. Projekterne består af kampagner, samarbejde med politi, skoler og borgere og ændring af problematiske steder på vejene:
Når høringsfristen er færdig, skal byrådet vedtage den færdige plan. Det bliver derefter op til byrådet hvert år frem til 2020 at vælge hvilke projekter, der skal prioriteres det pågældende år.
Byrådet i Randers Kommune har afsat 1 million kroner om året til projekter for bedre trafiksikkerhed i kommunen. Derudover kan der laves mindre projekter over kommunens almindelige vejbudget.
Høringen varer til mandag den 6. februar 2015.
SKOLESTRUKTUR I forbindelse med den nye skolestruktur i Randers Kommune har byrådet bevilliget 2 millioner kroner i 2014 og 2015 til at sikre skolevejene i de nye skoledistrikter. Det projekt er ikke en del af trafiksikkerhedsplanen.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.