Nyheder

Ny forening vil styrke den positive fortælling om Randers

Det sker i forbindelse med, at Randers HK spiller hjemmekamp. Formålet med foreningen, som tæller en række toneangivne erhvervsfolk i Randers, er gennem events at gøres Randers til en endnu mere attraktiv by. Tidligere borgmester i Randers og nuværende folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) er meget begejstret for det nye initiativ og vil gøre hvad […]

Ny forening vil styrke den positive fortælling om Randers
Af Redaktion 22. oktober 2018

Det sker i forbindelse med, at Randers HK spiller hjemmekamp.

Formålet med foreningen, som tæller en række toneangivne erhvervsfolk i Randers, er gennem events at gøres Randers til en endnu mere attraktiv by.

Tidligere borgmester i Randers og nuværende folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) er meget begejstret for det nye initiativ og vil gøre hvad han kan for at bakke det op:

Jeg er rigtig glad for at vores lokale virksomheder på den måde tager ansvar og giver noget tilbage til byen. Vi har meget at være stolte over i Randers, og det skal vi blive endnu bedre til at fortælle om. Erhvervslivet spiller en rigtig vigtig rolle i den forbindelse, da de kan bidrage både med netværk og midler til det ambitiøse projekt Made in Randers. Der er mange nystartede virksomheder i Randers, som nærmest oplever eksplosiv vækst, det viser, at vi kan noget her i Randers, og at vores by er et godt sted at bo og drive virksomhed, siger Michael Aastrup Jensen.

Det lokale folketingsmedlem holder tale i forbindelse med lanceringen af Made in Randers i morgen i Arena Randers.

Udviklingen i Randers har altid ligget mig meget på sinde både som byrådsmedlem, borgmester og nu som folketingsmedlem. En af vores helt store styrker er sammenholdet i byen. Både det frivillige foreningsliv og erhvervslivet er altid klar til at give den en skalle, når der er brug for det. Made in Randers er et rigtig godt eksempel på dette, understreger Michael Aastrup Jensen.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

”Made in Randers” lanceres på et pressemøde tirsdag d. 23. oktober kl. 18.00 i Arena Randers, Fyensgade 1, 8900 Randers. Pressemødet foregår i loungen i arenaen.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget