Nyheder
Ny efteruddannelse til vindmøllemekaniker
Tradium i Randers for at drøfte en fælles EU-certificeret efteruddannelse til vindkraftindustrien. En håndfuld fremtrædende uddannelseseksperter gav på konferencen forskellige input til, hvad der er behov for i forhold til et fælles EU-uddannelsesprogram inden for vindsektoren, som også i de kommende år vil opleve en betydelig vækst. Konferencen på Tradium blev afviklet som led i […]
Tradium i Randers for at drøfte en fælles EU-certificeret efteruddannelse til vindkraftindustrien.
En håndfuld fremtrædende uddannelseseksperter gav på konferencen forskellige input til, hvad der er behov for i forhold til et fælles EU-uddannelsesprogram inden for vindsektoren, som også i de kommende år vil opleve en betydelig vækst.
Konferencen på Tradium blev afviklet som led i det EU-finansierede ATTP-projekt et projekt, Tradiums internationale afdeling er tovholder på. ATTP står for Adapting a Transparent Training Programme for wind energy.
Baggrunden for, at Tradium sammen med partnere fra vindindustrien i Danmark og skoler fra England, Tyskland, Spanien, Sverige har taget initiativ til ATTP-projektet, der handler om at certificere automekanikere og elektrikere til vindmøllemekanikere, skal bl.a. ses i lyset af et EU-mål om, at 20 procent af medlemslandenes energiforbrug skal komme fra vedvarende energi inden 2020.
Certifikat påkrævet
I europæisk sammenhæng afviger love, uddannelsesstrukturer og sprog, så der er visse krav, som skal opfyldes for at Tradium og partnerskolerne i EU kan designe et fælles træningsprogram med et certifikat, som let kan forstås, anerkendes og anvendes i hele EU.
På konferencen kunne Tradiums internationale afdeling præsentere en plan for, hvordan deltagerlandene i ATTP-projektet sammen kan skabe et modulopbygget koncept med et fælles certifikat til fremtidens vindmøllemekanikere.
Du kan kommentere artiklen herunder og på vor Facebookside.