Nyheder
Nu rydder kommunen op i cykelstativerne
I dag onsdag sætter Randers Kommune grønne sedler på cykler, der har fejl og mangler, og som ikke længere ser ud til at være i brug. Hvis cyklernes ejere ikke har taget sedlen af cyklen, inden der er gået fire uger, fjerner kommunen cyklerne fra stativerne. “Defekte cykler fylder meget og optager den plads, som […]
I dag onsdag sætter Randers Kommune grønne sedler på cykler, der har fejl og mangler, og som ikke længere ser ud til at være i brug. Hvis cyklernes ejere ikke har taget sedlen af cyklen, inden der er gået fire uger, fjerner kommunen cyklerne fra stativerne.
“Defekte cykler fylder meget og optager den plads, som kommunens mange cykelpendlere har brug for. Samtidig skæmmer de også bybilledet. For at skaffe mere plads til flere cykelpendlere fjerner vi derfor de defekte cykler,” fortæller Birgit Berggrein, projektleder for Randers Cykelby
* Mandag den 18. juni samler Randers Kommune alle de cykler ind, hvor der fortsat sidder sedler på cyklen og sætter dem i depot. Fire uger derefter bliver cyklerne afhentet af politiet. Hvis en cykel forsvinder i forbindelse med en cykelindsamling, skal man kontakte Randers Kommunes Driftsafdeling på telefon 89151677, da de opbevarer cyklerne i fire uger, inden cyklerne bliver afleveret til politiet.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.