Nyheder
Nu kommer naturen ind til byen
Den gamle apotekergårds rustikke produktionslokaler bliver rammen om en udstilling der spænder vidt og lægger hele landskabsmaler Gitte Tofts talent som naturalistisk landskabsmaler for fødderne – eller rettere øjnene – af publikum. Der vil være både vilde, frådende og ganske stille, solbeskinnede havbilleder fra Skagen. Og dybe, tyste skovbilleder fra Fussingø og vilde bjerge og […]
Den gamle apotekergårds rustikke produktionslokaler bliver rammen om en udstilling der spænder vidt og lægger hele landskabsmaler Gitte Tofts talent som naturalistisk landskabsmaler for fødderne – eller rettere øjnene – af publikum.
Der vil være både vilde, frådende og ganske stille, solbeskinnede havbilleder fra Skagen. Og dybe, tyste skovbilleder fra Fussingø og vilde bjerge og fantastiske atlanterhavsskyer fra Færøerne.
Som billedkunstner går Gitte Toft, om man så må sige, efter lyset. Det er det, der i bogstavelig forstand, tænder hende.
Jeg finder ofte min inspiration fra Fussingøskoven, som jeg bor lige op ad i byen Ålum. Særligt fra skovens hemmelige del, sydskrænten, som kun ganske få benytter og som jeg derved har næsten for mig selv,” fortæller hun.
Gitte Tofts ‘skagensmalerier’ er blevet vældig godt modtaget af både nordjyderne og tilrejsende på en udstilling på et galleri i Skagen sidste sommer. Og i efteråret var Gitte Toft en tur på Færøerne, som bragte ny inspiration til maleriet.
Som et lille kuriosum udstiller Gitte Toft et enkelt portrætbillede af den navnkundige Vincent Van Gogh. Hvorfor, kan du få at vide, når du besøger udstillingen.
* GALLERI-Randers alle påskedagene fra 11-16.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.