Nyheder
Nu er der opvarmning til Gudenåløbet
Cykelturene er et tilbud til cyklister i alle aldre om at lære ruten at kende og samtidig møde nogle af de andre deltagere, der dukker op til Gudenåløbet søndag den 7. juni, siger Christian Martinsen fra IF Alliancen (IFA) i Stevnstrup. Han er én af de aktive guider på opvarmningsturene. Han deltager også i Gudenåløbet […]
Cykelturene er et tilbud til cyklister i alle aldre om at lære ruten at kende og samtidig møde nogle af de andre deltagere, der dukker op til Gudenåløbet søndag den 7. juni, siger Christian Martinsen fra IF Alliancen (IFA) i Stevnstrup.
Han er én af de aktive guider på opvarmningsturene. Han deltager også i Gudenåløbet sammen med sine børn den 7. juni:
Mine børn har også været med til løbet de forgående år. Det er en dejlig tryg rute næsten uden trafik, så vi har masser af tid til at nyde turen og hilse på alle de andre cyklister på ruten, siger Christian Martinsen.
Det er Randers Cykelby og IFA Stevnstrup, der arrangerer løbet for tredje år i træk:
Gudenåløbet har sit eget særpræg. Det er anderledes end mange andre motionsløb, for det gælder ikke om at komme først, men om at få en god oplevelse. Vi ser frem til at se rigtig mange cyklister til opvarmningsturene og til selve Gudenåløbet, siger Christian Martinsen.
* Opvarmning til Gudenåløbet søndag den 24. maj og søndag den 31. maj. Begge dage med start klokken 10. fra IFA’s klubhus i Stevnstrup. Adressen er Stationsvej 34.
* Der er et tilmeldingsgebyr på 40 kr. for en voksen og 20 kr. for et barn under 10 år. Når børn har betalt 20 kr., kan de både deltage i cykelløbet for børn klokken 12.30 og selve Gudenåløbet.
* Tilmelding og betaling – klik her (hvor du også kan læse mere).