Nyheder
Nordbyen vil rykke i hele landet
Det sagde formanden for RandersBolig, Jan Guldmann, da han efter borgmester Torben Hansens (S) åbningstale og inden RandersBolig-direktør Kenneth T. Hansens igangsættelse af aktiviteterne introducerede fritidsområdet Falken for de mange fremmødte ved åbningsseancen lørdag eftermiddag, hvor også Randers Pigegarde var med. Guldmand tilføjede: “Vi har skabt et tryghedsskabende område, som jeg er sikker på, at […]
Det sagde formanden for RandersBolig, Jan Guldmann, da han efter borgmester Torben Hansens (S) åbningstale og inden RandersBolig-direktør Kenneth T. Hansens igangsættelse af aktiviteterne introducerede fritidsområdet Falken for de mange fremmødte ved åbningsseancen lørdag eftermiddag, hvor også Randers Pigegarde var med.
Guldmand tilføjede:
“Vi har skabt et tryghedsskabende område, som jeg er sikker på, at boligforeninger fra hele landet vil besøge og beundre.
Landsbyggefonden syntes så godt om initiativet i området Falkevej-Glarbjergvej, Randers, at der blev bevilget 30 millioner kroner til projektet med at skabe et fritidsområde med legepladser, boldspilarealer, BMX-baner, grillpladser og mødesteder på arealerne mellem Hadsundsvej og Nørrevangsskolens område.
Smukt kuperet og placeret ind i mellem boligblokkene med bl.a. en 700 meter lang gang- og løbesti. En stor del af det bevilgede beløb er brugt på at etablere en omfattende belysning i hele området, sådan at der nu ikke mere er mørke kroge.
Hvis der mangler noget, så er det en kommunal bevilling, som kan renovere og forny kommunens arealer i området, sådan at fritidsområdet, der er døbt Falken, bliver en færdig helhed. Det forventes, at pengene kan findes også til den del. Dermed er der skabt et enestående fritidsområde for de elleve afdelinger i boligforeningerne Møllevænget & Storgaarden, Randers Boligforening af 1940 og A/B Gudenå.
Beboerrepræsentanterne har været en del af styregruppen, som gennem det seneste år har arbejdet med at realisere projektet, efter at det først var vedtaget gennem en demokratisk proces. Det er også styregruppen, der har besluttet navnet Falken, og det navn vil blive gjort synligt i området på et senere tidspunkt.
Midlerne kommer som nævnt primært fra Landsbyggefonden, og det er faktisk første gang, at tre boligforeninger og elleve boligafdelinger har fået en finansiering af et projekt i den størrelsesorden.
* Der bor omkring 1500 mennesker i de 800 almene boliger i området omkring Glarbjergvej og Falkevej.
Billederne i galleriet er fra åbningsfesten i dag.
* Se BILLEDGALLERI – klik her.
Af Kurt Helge
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
30 millioner kroner har et fritidsområde med legepladser, boldspilarealer, BMX-baner, grillpladser og mødesteder på arealerne mellem Hadsundsvej og Nørrevangsskolens område kostet. I dag blev det indviet. Foto: Kurt Helge