Nyheder

Nordbybørn tog hul på koncertturné

I forhold til overgange/sammenhænge, som man fokuserer meget på i Randers kommune, har fritidshjemmet gennem en længere periode haft et godt samarbejde med Børnehuset Jennumparken omkring disse førskolebørn. Førskolegruppens næste optræden er for de andre børn, som de skal gå i klasse med på Nørrevangsskolen efter sommerferien. Det drejer sig om de to førskolegrupper, som […]

Nordbybørn tog hul på koncertturné
Af Redaktion 25. april 2017

I forhold til overgange/sammenhænge, som man fokuserer meget på i Randers kommune, har fritidshjemmet gennem en længere periode haft et godt samarbejde med Børnehuset Jennumparken omkring disse førskolebørn.

Førskolegruppens næste optræden er for de andre børn, som de skal gå i klasse med på Nørrevangsskolen efter sommerferien. Det drejer sig om de to førskolegrupper, som går på KFUMs fritidshjem og fritidshjemmet Glentevej. Grupperne skiftes til at mødes på hinandens fritidshjem hver fredag, hvor de laver forskellige førskoleaktiviteter for at lære hinanden at kende.

Når de mødes på fritidshjemmene, starter de altid med at synge. Så fredag den 28. april skal de opleve denne koncert, men også selv være med til at synge.

Onsdag den 3. maj tager børnene på plejehjem De små synger i caféen på Møllevang kl. 10.30.

Koncertturneen slutter på Jennumparkens fritidshjem torsdag den 4. maj, hvor forældre og søskende er inviteret til Kaffekoncert.

Børnene synger et blandet repertoire fra Vennesangen – over kanonen Hvem har malet himlen blå og Demokratisangen til Jutlandia.

De har også kostumer på, som knytter sig til sangene Jeg ved en lærkerede, Se min kjole, Alle anemonemænd og Den sømand, han må lide. Alle kostumerne er kreeret af fritidshjemmets personale.

Børnenes første optræden i Børnehuset Jennumparken var en stor succes, og de glæder sig meget til de kommende koncerter.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Børnene optrådte i Børnehuset Jennumparken mandag 24. april.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget