Nyheder
Nørgaard deler askebægre ud
Siden rygerloven trådte i kraft i 2007 er der blevet væsentligt færre rygere. Til gengæld er antallet af cigaretskodder steget på gader og stræder, da rygerne ikke mere må tænde en smøg indendørs. I stedet for at pege fingre ad rygerne, vil vi med humor og rygerlounges få rygerne til at skodde i askebægre, siger […]
Siden rygerloven trådte i kraft i 2007 er der blevet væsentligt færre rygere. Til gengæld er antallet af cigaretskodder steget på gader og stræder, da rygerne ikke mere må tænde en smøg indendørs.
I stedet for at pege fingre ad rygerne, vil vi med humor og rygerlounges få rygerne til at skodde i askebægre, siger Frank Nørgaard (DF), formand for Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune. Han tilføjer:
Vi så jo helst, at alle stoppede med at ryge. Men eftersom det ikke sker lige med det samme, tilbyder vi rygerne at ryge i særlige områder, hvor de ikke generer andre med deres røg, og hvor de får mulighed for at komme af med deres skodder.
Skodder forarger
De nye rygerlounges er et af mange projekter, som Randers Kommune sætter i søen i de kommende år i forbindelse med kommunens nye affaldsprojekt, Jeg gør det – Ren Randers, der skal få borgerne til at tage ansvar for deres eget affald.
I forbindelse med projektet har kommunen undersøgt borgernes holdning til affald. Den viser, at, det især er tyggegummi, hundelorte og cigaretskodder, som borgerne finder mest uacceptabelt.
Rygerlounges med grønne gulvtæpper, bænke beklædt med stof og askebægre, der ligner en stående cigaret, skal lokke rygerne til at smide skoddet i de anderledes askebægre.
I Storegade, hvor der er mange caféer og restauranter, bliver der også stillet iøjnefaldende askebægre op:
Til daglig forsøger vi med større eller mindre held at dæmme op for de mange skodder ved at stille krukker og spande uden for restauranterne til gæsternes cigaretskod. Mængden af skodder bliver mangedoblet i Randers Ugen, så derfor håber vi, at de sjove og anderledes askebægre vil få folk til at tænke sig om og lade være med at smide deres skodder på gaden i gaden, siger Michael Horsmark, der er formand for restauratørerne i Storegade i Randers.
* Fredag den 12. august fra kl. 14.30 uddeler Frank Nørgaard lommeaskebægre til rygerne ved den overdækkede rygerlounge ved Busterminalen.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk