Nyheder
Ni mænd i kjole og hvidt besøger Enghøj
Lørdag 6. januar kl. 14.00 er der nytårskoncert med herre-vokalgruppen Sotto Voce. Gruppen har skræddersyet et nytårsprogram til Enghøj Kirkes smukke akustik. Der er musik for enhver smag i det alsidige program, der vægter det klangfulde og stemningsmættede, men også har plads til et strejf af humor, når gruppen afslører sine nytårsforsætter. I programmet finder […]
Lørdag 6. januar kl. 14.00 er der nytårskoncert med herre-vokalgruppen Sotto Voce. Gruppen har skræddersyet et nytårsprogram til Enghøj Kirkes smukke akustik.
Der er musik for enhver smag i det alsidige program, der vægter det klangfulde og stemningsmættede, men også har plads til et strejf af humor, når gruppen afslører sine nytårsforsætter. I programmet finder man bl.a. den klassiske romance Kornmodsglansen, et par gospelklassikere, musik af Billy Joel, en sang om tømmermænd og meget andet.
Vokalgruppen er ni mænd i kjole og hvidt, og de fejrer i 2018 25 års jubilæum. De har deres udspring i miljøet omkring musikuddannelsen på Aalborg Universitet og ledes af Kristian Melchior Echwald, der er organist i Sct. Mortens Kirke, Randers.
Efter koncerten serveres der et lille glas og kransekage.
* Enghøj Kirke, lørdag 6. januar kl. 14.00, koncert, herrevokalgruppen Sotto Voce. Entre: 50 kr.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.