Nyheder
‘Nedskæringer på skolen rammer lærere og børn’
Selv om lærere og pædagoger hver dag gør en stor indsats for vores børn, er folkeskolen i Randers i krise. Lærer-lockout, skolelukninger og nedskæringer har gjort stor skade på folkeskolen, lyder det fra Fuhr. “Med de såkaldte handleplaner, der ikke er andet end spareplaner, er der lagt op til endnu flere nedskæringer. Hele 21 millioner […]
Selv om lærere og pædagoger hver dag gør en stor indsats for vores børn, er folkeskolen i Randers i krise. Lærer-lockout, skolelukninger og nedskæringer har gjort stor skade på folkeskolen, lyder det fra Fuhr.
“Med de såkaldte handleplaner, der ikke er andet end spareplaner, er der lagt op til endnu flere nedskæringer. Hele 21 millioner kroner skal fjernes fra børnene,” mener politikeren, som tilføjer:
“Hvis planerne føres ud i livet, skal der uddeles fyresedler. Børn på specialskoler skal hives hjem. Og der skal lukkes kantiner. Velfærdslisten mener, det er den helt forkerte veje at gå. Vores folkeskoler kan ikke klare flere nedskæringer og forringelser. Tværtimod. Der er brug for, at vi investerer i vores børn og skoler”.
Derfor stiller Velfærdslisten følgende spørgsmål til borgmesteren:
1. Finder borgmesteren, at det er ansvarligt igen at skære ned på børnene i kommunens folkeskoler?
2. Finder borgmesteren, at det stemmer overens med hans valgløfter?
3. I flere af planerne er der lagt op til, at børn skal hives hjem fra specialskoler. Det lader derfor til at være skolens økonomi frem for faglige vurderinger af, hvad der er bedst for barnet, der afgør, om og hvilket hjælp barnet får. Kan borgmesteren garantere, at barnets tarv vil komme i første række, når afgørelserne skal træffes?
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.