Nyheder

Naturtursfolder er på 80 sider

“Turene i dette års folder fremviser den mangfoldighed, som naturen og landskabet indeholder i Randers Kommune. Her er rigtig mange gode tilbud om at lære og opleve naturen. Mange gode ture, hvor man kan være fysisk aktiv i naturen til lands eller vands,” tilføjer Lars Maagaard. En del af turene er ledet af de professionelle […]

Naturtursfolder er på 80 sider
Af Redaktion 4. april 2018

“Turene i dette års folder fremviser den mangfoldighed, som naturen og landskabet indeholder i Randers Kommune. Her er rigtig mange gode tilbud om at lære og opleve naturen. Mange gode ture, hvor man kan være fysisk aktiv i naturen til lands eller vands,” tilføjer Lars Maagaard.

En del af turene er ledet af de professionelle naturvejledere, som dagligt forestår naturvejledningen i Randers Kommune. Men rigtig mange af turene er arrangeret af de frivillige fra de forskellige foreninger, der arbejder med naturen som dagsorden.

“Med deres hjælp og engagement har det været muligt, at der igen i 2018 er et spændende udvalg af naturture i Randers Kommune,” siger Lars Maagaard.

Naturture 2018 byder på mange vandreture under kyndig vejledning af formidlere. For de, som ikke har mod på at vandre langt eller ikke kan, tilbydes der “mini-naturture”, hvor tilgængelighed for alle er målet.

Naturture i Randers 2018 kan hentes på biblioteket, i bogbussen eller på Randers Naturcenter.

I dag onsdag den 4. april fra kl. 13.30 finder naturfolderens første aktivitet sted. Det er “Årets gang i Gudenåengene – tur 1”, som er første del af en turkavalkade i Gudenåengene ved Randers Naturcenter.

Dagens tema er forår, og guider er naturvejlederne Lars Maagaard og Helle-Marie Taastrøm. Dagens tur er ca. 7,1 kilometer lang. Mødested er Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Husk udetøj alt efter vejret, gode travesko, gerne vand eller kaffe i en lille rygsæk, da der holdes en kort pause undervejs.

Forårets fugle i engene
Allerede fredag den 6. april kl. 9.00 – 13.00 er der igen vandretur langs Gudenå med start ved Randers Naturcenter. Med turlederne Benny Kristensen og Lars Tom-Petersen i spidsen går turen omkring både Hornbæk Enge og Vorup Enge, hvor rørhøgen svæver over rørskoven, rørspurven synger, og de mange gæs og ænder gør klar til en ny ynglesæson. Turens længde er ca. 8 kilometer, som afvikles i roligt tempo.

Mødested er Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Husk vandtæt fodtøj, da der kan være vådt på stierne, gerne kikkert og varme drikke efter behov. Der holdes pause i Vorup Enge.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Fra en af sidste års forårsture i Gudenåengene.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget