Nyheder

Naser Khader på fransk visit i Brødregade

På grund af folketingsvalget skulle han haste videre til DR-byen i København for at medvirke i en direkte valgudsendelse. Vi spurgte Khader, om han kan kombinere valgkamp med bogsalg. Ja, det er ikke noget problem. Tidligere i dag var jeg i Horsens, og min kampagneleder har i hver by samlet et hold af KUere, som […]

Naser Khader på fransk visit i Brødregade
Af Redaktion 2. juni 2015

På grund af folketingsvalget skulle han haste videre til DR-byen i København for at medvirke i en direkte valgudsendelse.

Vi spurgte Khader, om han kan kombinere valgkamp med bogsalg.

Ja, det er ikke noget problem. Tidligere i dag var jeg i Horsens, og min kampagneleder har i hver by samlet et hold af KUere, som kommer forbi og deler lidt pjecer ud. Og det fungerer godt, siger Naser Khader.

Søndag var Naser Khader i Aarhus. Her havde agenter fra PET bedt ham holde sig indendørs af sikkerhedsgrunde.

Randers var tilsyneladende ikke så farlig som Aarhus. De agenter som var med i Randers, vurderede, at der ikke var nogen fare på færde i Brødregade. Og den vurdering holdt stik.

Berner Nielsen og hustru var klar, da Naser Khader ankom. Det var lidt uklart, om det var Berner Nielsen, som ville overraske hustruen med en signeret bog, eller det var omvendt. Men resultatet var, at parret fik en bog, hvori Naser Khader havde skrevet en personlig hilsen.

Hvis Naser Khader bliver valgt til Folketinget, vil han som noget af det første anmode den nye justitsminister undersøge muligheden for at Grimhøjmoskéen kan lukkes. Det skyldes en udtalelse fra et fremtrædende medlem af Grimhøjmoskeen, Youssef Loubani, som opfordrer alle muslimer til at boykotte valget, og blive hjemme på valgdagen.

Det er en idiotisk opfordring, han kommer med. Islam forbyder ikke, at man stemmer. Det er Youssef Loubanis og Grimhøjmoskéens ekstremistiske ståsted, der taler, konstaterer Naser Khader.

Hvordan er det at føre valgkamp i Jylland frem for i København?

Det er første gang, jeg opstiller i Østjylland, hvorunder Randers hører. Jeg har brugt månederne siden januar, hvor jeg blev opstillet, til at blive jysk integreret, så nu har jeg købt en trailer, griner Naser Khader, inden han i selskab med PET må haste til København.

Butikschef Ann Thun Kristensen i Bog & Idé i Brødregade blev for nogen tid siden kontaktet af forlaget Saxo, som har udgivet Khaders ny bog, for at høre om der var interesse for at få Naser Khader på besøg for at signere bøger.

Det var jo et tilbud som var for godt til at sige nej til, siger Ann Thun Kristensen. Hun havde ikke annonceret det nogen steder, men havde kun bekendtgjort det via et skilt i butikken. Alligevel kom der mange forbi. Enten for at hilse på Naser Khader, købe hans bog eller begge dele.

Butikschefen planlægger i øjeblikket andre arrangementer.

* WEB-TV – klik her. (Facebook)

Af RANDERSiDAG

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget