Nyheder

My har hæklet sin egen studenterhue

“Jeg havde ikke lyst til at betale mellem 500 og 1200 kroner for en købt studenterhue, så jeg greb hæklenålen og gik i gang,” fortæller My. Hun målte omkredsen af sit hoved – 55 cm – og så gik hun ellers i gang med at hækle i rundkreds. Efter fire dage kom der en hue […]

My har hæklet sin egen studenterhue
Af Redaktion 28. juni 2018

“Jeg havde ikke lyst til at betale mellem 500 og 1200 kroner for en købt studenterhue, så jeg greb hæklenålen og gik i gang,” fortæller My.

Hun målte omkredsen af sit hoved – 55 cm – og så gik hun ellers i gang med at hækle i rundkreds. Efter fire dage kom der en hue ud af bomuldsgarnet – inkl. blåt bånd, som signalerer, at HF eksamenen er i hus – og sort skygge. Pris: 30 kroner.

“Jeg har hørt om hjemmehæklet studenterhue før, men jeg er nok den eneste i Randers, som har en i år,” spår My.

Fredag skal huen for alvor flashes. Først går turen til skolen, Randers HF & VUC, hvor eksamensbeviserne overrækkes, så ønskes tillykke inden turen for de blå studenter går til samling ved Randers Regnskov.

Herefter går alle HF’erne streetparade gennem byen til Helen Schous jyske hingst på Østervold, hvor der danses rundt om kunstværket.

Og når al festivitassen har lagt sig, har My som mål at tage en bachelor i pædagogik på VIA. 3,5 år skal bruges her, men så er hun også pædagog og klar til enten børn i vuggestue, børnehave eller SFO – eller til arbejde med voksne.

Men først skal huen vises…

RANDERSiDAG.dk

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

My – 20644967

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget