Nyheder
MTB-løb med krævende ruter
på nogle af Danmarks smukkeste og mest krævende ruter. Det er Randers Cykelmotion, der arrangerer løbet, og tilmeldingen er stadig åben. Det er femte år i træk, at Randers Cykelmotion arrangerer MTB løbet i skovene ved Fussingø, og løbet er populært hos MTB motionisterne: Området ved Fussingø er helt unikt. Her er en pragtfuld natur, […]
på nogle af Danmarks smukkeste og mest krævende ruter. Det er Randers Cykelmotion, der arrangerer løbet, og tilmeldingen er stadig åben.
Det er femte år i træk, at Randers Cykelmotion arrangerer MTB løbet i skovene ved Fussingø, og løbet er populært hos MTB motionisterne:
Området ved Fussingø er helt unikt. Her er en pragtfuld natur, og det kuperede terræn med mange stigninger udfordrer bikernes fysik og tekniske færdigheder. Her kan de konkurrere med sig selv og andre cyklister og få en skøn søndag med masser af action og mudder. Derfor har vi også en højtryksbruser ved målstregen, så cyklerne kan blive rengjorte, fortæller Steen Bach fra Randers Cykelmotion.
Mange kilometer stier
Rytterne kan vælge ruter på 8,21,29 eller 50 kilometer:
Det er meget få steder i Danmark, hvor man kan fremvise så mange kilometer MTB ruter som ved Fussingø. Her får rytterne mulighed for at køre i ét spor eller single track, som vi kalder det i fagsproget, gennem krat og op ad skrænter, og det er én af grundene til, at løbet er blevet så populært og tiltrækker motionister fra hele landet, forklarer Steen Bach.
Fakta
* Løbet foregår i skovene rundt om Fussingø Slot. Første hold sendes af sted klokken 9.30 fra staldene ved Fussingø Slot.
* Tilmelding sker på www.randerscm.dk. Deltagere kan også tilmelde sig på dagen ved at møde op ved Fussingø Slot.
* Ruterne er på henholdsvis 8-21-29 eller 50 kilometer
* Firmaet CyclingParts er sponsor for løbet. Firmaet udstiller cykler og cykeltøj i stalden ved Fussingø Slot. Efter løbet er der varm suppe og brød til alle.
Husk at “synes godt om” RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.
Du kan kommentere artiklen herunder.