Nyheder
Mosesmusical i Enghøj
Musicalen er skrevet over den kendte historie fra det gamle testamente i Bibelen om en dreng, der blev fundet af en prinsesse. Drengen kaldte hun Moses. Vi følger Moses fra han vokser op som prins, senere flygter han ud i ørkenen, bliver hyrde og får sit kald af Gud ved den brændende tornebusk om at […]
Musicalen er skrevet over den kendte historie fra det gamle testamente i Bibelen om en dreng, der blev fundet af en prinsesse. Drengen kaldte hun Moses.
Vi følger Moses fra han vokser op som prins, senere flygter han ud i ørkenen, bliver hyrde og får sit kald af Gud ved den brændende tornebusk om at føre sit folk (israelitterne) i frihed.
Musicalens sange er skrevet af Benedicte Riis, Tove Brogård, Ulrik Damm og Mads Kjærgaard. Manuskriptet er skrevet af Mogens og Lena Breiner Henriksen, Anne Dorthe Kunst, Cecilie Hellemann og Britta Nedergaard Hansen.
Børnene glæder sig til igen at optræde i flotte dragter og kulisser, som er lavet af nogle kreative folk i sognet.
Musicalen akkompagneres af et band med Peter Elmelund, bas, John Halskov, guitar, Klaus Bak, trommer og kirkens organist Britta Nedergaard Hansen på klaver.
Anne Dorthe Kunst og Britta Nedergaard Hansen har stået for instruktion af skuespillerne og Sarah Kunst, Anne-Sofie Døssing og Freja Jensen af danserne.
Efter opførelsen af holder Club Enghøj sommerferie, men nye aktiviteter begynder igen til efteråret, hvor nye børn naturligvis også er velkommen i klubben. Sæsonen starter fredag 31. august.
* Lørdag d. 14. april kl. 14.00 opfører Club Enghøj og Enghøj Kirkes Kor en musical om Moses. Entré: Kr. 30,- for voksne, børn gratis. Entréen dækker også det efterfølgende lette traktement i sognegården.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.