Nyheder
Mors Dag på golfbanen
Som mange andre golfklubber vil Randers Fjord Golfklub gerne have flere medlemmer og også gerne flere kvindelige medlemmer. Derfor afholder klubben åbent hus på Mors Dag. Men det er ikke kun kvinder, som er velkommen, også familiemedlemmer og andre, der har lyst til at prøve golf i Randers Fjord Golfklub er velkommen til at prøve […]
Som mange andre golfklubber vil Randers Fjord Golfklub gerne have flere medlemmer og også gerne flere kvindelige medlemmer.
Derfor afholder klubben åbent hus på Mors Dag. Men det er ikke kun kvinder, som er velkommen, også familiemedlemmer og andre, der har lyst til at prøve golf i Randers Fjord Golfklub er velkommen til at prøve spillet.
“Mange bliver fuldstændig bidt af at ramme bolden. Det er noget med følelsen, når man rammer bolden rigtigt og da Randers Fjord Golfklub ligger i den smukkeste natur ved skov og fjord giver det samtidig en pragtfuld naturoplevelse, siger formand Thomas Just.
Denne dag har alle mulighed for at prøve golfspillet, høre mere om klubben, låne udstyr og spille en runde golf på klubbens Pay & Play bane efter at have fået lidt grundlæggende undervisning hos Pro-træner Kenneth Sand.
Repræsentanter for klubben står klar til at svare på både praktiske spørgsmål og om golfspillet i øvrigt og efter ca. 3 timer i den friske luft og meget klogere på golfspillets finesser, er der en forfriskning i klubhuset, hvor der også er mulighed for at høre mere om træningsmuligheder, medlemskaber og for at stille spørgsmål.
* Golfarrangementet er gratis for alle og der er tilmelding på tlf. 8644 0603 eller info@rfgk.dk Sted: Murhusbakken 21, Støvring, 8930 Randers.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.