Nyheder

Møde om mødet med Randers

For 16. år i træk er gruppen bestående af Frivillighuset, SOS Racisme, AOF, Randers Bibliotek, Underværket og en række enkeltpersoner, initiativtagere til at samle alle med interesse i integration og kulturmødet på Underværket. Temaet i år er Mødet med Randers, inspireret af aktiviteter i forbindelse med Festivalen 100% FREMMED? Hvor blandt andre Randers Bibliotek og […]

Møde om mødet med Randers
Af Redaktion 19. november 2018

For 16. år i træk er gruppen bestående af Frivillighuset, SOS Racisme, AOF, Randers Bibliotek, Underværket og en række enkeltpersoner, initiativtagere til at samle alle med interesse i integration og kulturmødet på Underværket.

Temaet i år er Mødet med Randers, inspireret af aktiviteter i forbindelse med Festivalen 100% FREMMED? Hvor blandt andre Randers Bibliotek og Underværket afviklede flere events i august i år.

Den 29. november får man to forskellige sider af Mødet med Randers: Den ene viser, hvordan man som flygtning/asylansøger modtages fra officiel hånd. Den anden, hvordan det er at ankomme til byen som fremmed. Denne del består af personlige fortællinger fra fire personer med flygtningebaggrund.

Antallet af tilflyttere til Randers fra udlandet er faldet fra 430 i 2016 til 200 i 2018. Prognosen spår, at denne udvikling fortsætter, blandt andet i kraft af, at indsatserne i nærområderne intensiveres, fx i Libanon, hvor mere end 1 million syriske flygtninge har søgt tilflugt. At der kommer færre til landet, betyder ikke, at det bliver lettere at være fx ny irakisk, polsk eller eritreansk randrusianer. At vi møder færre flygtninge i byen, betyder ikke, at de ikke findes.

Derfor er Røde Kors VR-Bænk installeret på Underværket den 29. november. Her kan man tage en virtuel tur, som giver et øjebliksbillede af, hvordan det er at ankomme til et sted, man er tvunget til at kalde hjem.

* Integrationsstormøde i Underværket 29. november 2018 kl. 16-18 – mødet med Randers. Alle er velkomne. Tilmelding senest 28.11.2018 på upp@undervaerket.dk

Program
16:00 Velkomst Derfor holder vi stormøde!
16:10 Sådan byder vi velkommen. Linda Karnøe, Ydelseskontoret Randers Kommune og Lars Petrat-Meyer, faglig konsulent Randers Kommune fortæller om, hvordan man som flygtning/asylansøger bliver modtaget, når man lander i Randers.
16:40 Mit møde med Randers personlige beretninger om ankomsten til Randers.
17:05 Spørgsmål og debat.
17:30 Bordet rundt – siden sidst.
17:50 Nyt fra Randers Kommune.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Dorthe Meyer Andreassen, Randers Bibliotek, Tlf.: 87106832
Poul Jeberg, Underværket, Tlf.: 86438688

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget