Nyheder
Mød en yogaguru
“Vi var ikke i tvivl om, at der ville være stor interesse for foredraget. Yogamiljøet i Randers er de sidste år vokset støt og roligt. Det ser vi bl.a. ved, at vi har flere og flere udbydere med på vores hjemmeside yogaranders.dk. Og mange med interesse for yoga ved bare, hvem Simon Krohn er, så […]
“Vi var ikke i tvivl om, at der ville være stor interesse for foredraget. Yogamiljøet i Randers er de sidste år vokset støt og roligt. Det ser vi bl.a. ved, at vi har flere og flere udbydere med på vores hjemmeside yogaranders.dk. Og mange med interesse for yoga ved bare, hvem Simon Krohn er, så det er helt naturligt, at de gerne vil opleve ham,” siger Hening Wilsten, som er formand for YogaRanders.
Yoga bliver ofte forbundet med smidighed, sundhed og stresshåndtering. Alligevel har de fleste en fornemmelse af, at yoga er langt mere og noget dybere. Det er noget af det, Simon Krohn vil komme ind på i sit foredrag.
Simon Krohn, der er forfatter til den anmelderroste bog “Nærmere noget”, giver i sit foredrag en underholdende introduktion til de tanker, der ligger til grund for yogatraditionen. Du behøver hverken dyrke yoga eller tro på reinkarnation for at kunne genkende dig selv i tankerne.
Simon Krohn er uddannet yogalærer og underviser til dagligt på Hamsa Yoga Studio i København. Han er som den første i landet blevet certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance. CV’et er meget længere.
* Foredraget finder sted torsdag 27. april kl. 18-20 i Remisen J.V. Martins Plads, Randers. Prisen for en billet er 150 kr., og man kan købe dem via FOF Randerss hjemmeside.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
For yderligere oplysninger kontakt Hening Wilsten på hening@wilsten.com eller mobil 40 41 75 33.