Niels Birger Danielsen er født og opvokset i Randers. Han bor i dag i Roskilde.
Han tog udgangspunkt i sin bog “Modstand. Frihedskampens rødder” der udkom i november 2015, og er det første bind af tre.
Interessen for at overvære foredraget var så stor, at der måtte hentes ekstra stole ind. Omkring 80 personer deltog.
Niels Birger Danielsens interesse for modstandsbevægelsen begyndte allerede i teenageårene, hvor han læste en biografi om Hitler. Men begyndte først at arbejde med emnet, i forbindelse med 50 året for Danmarks befrielse i 1995.
Her arbejdede han som journalist ved Ritzaus Bureau, og da han foruden at være journalist også var uddannet historiker fra Aarhus Universitet, fik han til opgave at lave et par optaktsartikler til denne begivenhed. Det gav forfatteren lejlighed til at lave interviews med store og kendte modstandsfolk. Dermed var interessen for alvor vakt, og senere har Niels-Birger Danielsen dækket historien om udleveringssagen mod Søren Kam.
I 2012 udkom bogen “Gestapochefen”, som omhandler Karl Heinz Hoffmann. Han var modstandsbevægelsens værste fjende. Det lykkedes Karl Heinz Hoffmann at udvikle et net af “Vertrauensmänner”, som danskerne bedst kender som stikkere. Netop stikkere var en effektiv metode til at bekæmpe modstandsbevægelsen.
De første to og et halvt år af besættelsen var forholdene udsædvanligt fredelige i Danmark, på grund af samarbejdspolitikken.
“Som noget helt enestående i det besatte Europa, var der i hele den periode ikke et eneste dødsoffer som led i modstandskampen i Danmark, bortset fra et par faldskærmsfolk, hvis faldskærm ikke foldede sig ud.”
En af grundstenene var britisk
En af grundstenene til modstandskampen tog sin begyndelse, da briterne oprettede sabotageorganisationen SOE (Special Operations Executive). SOE havde til opgave at grundlægge modstandsorganisationer i de tysk besatte lande.
Ifølge Niels-Birger Danielsen kan der sættes dato for modstandskampens begyndelse. Det er den 22. juni 1941. Det var dagen, hvor Tyskland angreb Sovjetunionen. Angrebet blev også begyndelsen til at de danske kommunister blev arresteret af det danske politi.
“De danske myndigheder var så ivrige, at de arresterede langt flere kommunister, end tyskerne krævede,” fortalte Niels-Birger Danielsen.
En faldskærm foldede sig ikke ud
Foruden den gryende modstandsbevægelse handlede foredraget om illegal bladproduktion og til nedkastning af de to første faldskærmsagenter Carl Johan Bruun og Mogens Hammer. Desværre foldede Carl Johan Bruuns faldskærm sig ikke ud, og han var dræbt på stedet.
Det fik aviserne til at udbasunere, at englænderne nu havde landsat agenter, og myndigheder udlovede en dusør på det der svarede til tre måneders løn for en arbejder, til den der kunne komme med oplysninger, som førte til pågribelse af den sidste faldskærmsmand, som stadig var på fri fod. England sendte derefter Christian Michael Rottbøll til Danmark som erstatning for Carl Johan Bruun.
En af de første aktive modstandsgrupper fra “Churchillgruppen” fra Aalborg, som kun bestod af store drenge. De lavede våbentyverier fra tyskerne og satte ild til deres biler. Efter de var blevet fængslet, lykkedes det dem at slippe ud fra fængslet om natten, og fortsætte deres sabotage, og vendte derefter tilbage til fængslet.
Den frygtløse adelsdame
I sit foredrag fremhævede Niels-Birger Danielsen kvinden Monica Wichfeld. Han kalder hende for “Den frygtløse adelsdame”. Hun var født i London, men blev gift med den danske diplomat og godsejer Jørgen Wichfeld på Lolland.
I sommeren 1942 fik hun forbindelse med forfatteren Hilmar Wulff. Havde forbindelse med den kommunistisk inspirerede tidlige modstandsbevægelse, og distribuerede endvidere det illegale blad “Frit Danmark”. Det varede da heller ikke længe, før “Frit Danmark” blev mangfoldiggjort på Lolland. Monica Wichfelds illegale arbejde tog til, men hun sørgede omhyggeligt for ikke at inddrage familien i dette arbejde.
Monica Wichfeld bliver arresteret i 1944, og bliver sendt til et tugthus i Tyskland. Her døde hun kort efter nytår 1945.
‘Kogebog’ om sprængstoffer
I sommeren 1942 bliver modstanden optrappet. Kommunisten Eigil Larsen hentede viden om sprængstoffer fra bl.a. kemikere, og var derfor i stand til at fremstille en “kogebog”, som skulle vejlede sabotører. Bogen medvirkede til at effektivisere den kommunistiske sabotage, som i høj grad blev mærkbar i sommeren 1942.
Brandsabotagen mod bådeværftet Nordbjærg og Wedell i København blev den første sabotagehandling, og det fik tyskerne til at kræve en indsats fra det danske politi, ellers ville der blive indført dødsstraf for sabotagehandlinger. Det førte til den kendte og berygtede tale fra statsminister Vilhelm Buhl, hvor han opfordrer danskerne til at tage afstand fra sabotage og angive sabotørerne.
Senere kom den konservative Christmas Møller til London, hvor han forsøgte at levere et modspil til Vilhelm Buhls tale. Christmas Møller talte om nødvendigheden af sabotage, og sluttede med de berømte ord: “Gør jer pligt – gør jert værk.”
Danielsen svarede på spørgsmål
Efter foredraget var der lejlighed til at stille spørgsmål til Niels-Birger Danielsen.
Et af spørgsmålene lød på hvilke ideologiske forskelle der var på de finlandsfrivillige, og om det var tilfældigheder eller praktiske muligheder, som var afgørende for, hvilken gruppe man blev tilknyttet.
Niels-Birger Danielsen svarede, at det afgørende var, om de var antikommunistiske eller tilhænger af den nordiske solidaritet. For de højreradikale var det som regel antikommunismen, som gjorde sig gældende, hvilket førte en del ind i Frikorps Danmark. Dem med den nordiske tilknytning var for det meste tilhængere af det parlamentariske demokrati.
Ellers var det i høj grad politisk overbevisning og det sociale tilhørsforhold, som var afgørende. Et godt eksempel på det er den kendte modstandsmand Jørgen Kieler. Han var konservativ, men han samarbejdede udmærket med den kommunistiske studenterfraktion.
Der var naturligvis politiske forskelle. Men som Monica Wichfeld sagde, var de politiske forskelle noget som man skulle se på efter krigen. Hun ville samarbejde med alle, som havde den rigtige indstilling til modstandsarbejde.
Et modent foredragspublikum
Den gennemsnitlige alder på deltagerne lå et god stykke over de 50 år. Men Niels-Birger Danielsen sporer en øget interesse for besættelsen blandt helt unge mennesker. Som en af årsagerne påpeger Niels-Birger Danielsen, at de seneste 10 år har begreberne krig og fred haft en stigende betydning. Muligvis aktualiseret af unge menneskers valg om at melde sig til krigszoner i eksempelvis Afghanistan.
“Vi har jo måttet se i øjnene, at også i dag er der et stort antal krigsofre,” pointerer Niels-Birger Danielsen.
Dertil kommer naturligvis filmene “Hvidstengruppen” og “9. april” som også har medvirket til at øge interessen.
Efter at have overværet foredraget, er der nu mange, som venter på det andet bind af modstandskampen.
* Se MINI-GALLERI fra foredraget – klik her.
Af RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.