Nyheder

Midtby for fodgængere og biler

Forleden dag skrev jeg et læserbrev. Emnet var trafikken i midtbyen. Jeg beskrev Konservatives holdning. K mener, at der er en god harmoni mellem gågader og bil-gader og K har altid talt for, at politikerne skal lytte til de erhvervsdrivende i midtbyen. Det var helt forventet, at der ville komme debat efterfølgende. Jeg ville næsten […]

Midtby for fodgængere og biler
Af Redaktion 3. december 2015

Forleden dag skrev jeg et læserbrev. Emnet var trafikken i midtbyen. Jeg beskrev Konservatives holdning. K mener, at der er en god harmoni mellem gågader og bil-gader og K har altid talt for, at politikerne skal lytte til de erhvervsdrivende i midtbyen.

Det var helt forventet, at der ville komme debat efterfølgende. Jeg ville næsten blive skuffet hvis ikke. Men hvor er det træls, når noget af debatten kommer ned på det lave niveau, hvor målet mere er personrettet hån og udstilling, frem for beskrivelse af parti- og eller personlige synspunkter. Det er ærgerligt og primitivt at visse partier og politikere i Randers Byråd bruger deres politiske arbejde på at angribe og grinagtigøre andre mennesker.

Med slet skjult hån skriver en byrådspolitiker i sit læserbrev forleden dag, at undertegnede har taget helt fejl af fakta i mit læserbrev.

Jeg skulle angiveligt have taget fejl af trafiksituationen i New York/Times Square (TS). Jeg brugte, som et af mange, TS som eksempel på et sted, hvor mennesker og biler mødes i en midtby, til fælles gavn og forståelse. Pågældende politiker grinte og skrev, at TS blev bygget om til bilfri, og at det nærmest allerede var bil-fri. At det havde betydet at det hele var blevet meget mere værd.

Som servicemeddelelse til læserne. Jeg har ikke taget fejl af fakta vedrørende TS. Man har ganske vist lavet plads til mange flere gående, men rundt om og til pladsen er der masser af trafik, og det vil der også være fremadrettet. Det ligner vel egentlig Østervold, uden sammenligning i øvrigt.

Se live-billeder af trafik og mennesker på Times Square – klik her.

Mht. værdien af TS, er værdistigningen et tegn på, at kombinationen mellem fodgængere og adgang med bil netop er den rette opskrift på succes. Nøjagtigt som Konservative i Randers taler for.

Og for lige at understrege at det virker – i Soho-bydelen i New York, som regnes for endnu mere attraktiv end TS, findes der ingen gågader. Der er handel, fodgængere og biler i fin harmoni.

* Læs Daniel Madiés læserbrev ALLE KAN BLIVE GODT TILFREDSE – klik her.
* Læs Jens Peter Hansens læserbrev TIMES SQUARE FOR MENNESKER – klik her.

* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget