Nyheder
Mere Bifrost, lidt færre Bacardi Breezers
Jeg læser, at socialudvalget i Randers Kommune overvejer at lukke kunstskolen Bifrost. Det kan måske lyde en smule privat, men det allerførste, jeg kom til at tænke på, da jeg havde læst det, var min 15-årige nevø fra Sejs ved Silkeborg. For nogle måneder siden skulle han og resten af hans 8. klasse have taget […]
Jeg læser, at socialudvalget i Randers Kommune overvejer at lukke kunstskolen Bifrost. Det kan måske lyde en smule privat, men det allerførste, jeg kom til at tænke på, da jeg havde læst det, var min 15-årige nevø fra Sejs ved Silkeborg.
For nogle måneder siden skulle han og resten af hans 8. klasse have taget skolebillede, og for at gøre det lidt morsomt fik eleverne selv lov til at vælge et tema. Min nevø viste mig grinende billedet. De havde valgt ‘Randers’ som tema. Alle de unge mennesker var iført slidte joggingbukser, heavy metal t-shirts og bagvendte caps, og de stod og så bøvede ud, mens de drak dåsebajere og Bacardi Breezers.
Randers som by har, som det hedder på politiker-sprog, en udfordring med hensyn til renomméet men vi, der bor i byen, ved selvfølgelig, at det er uretfærdigt. Randers har meget at byde på, og vi har endda ting og sager, som andre byer ikke har, og som får dem til at virke lidt kedelige.
Det var det næste, jeg kom til at tænke på. Helt konkret kom jeg til at tænke på et par udsendelser i tv-serien om Morell & Malerne med forfatter og idéhistoriker Lars Morell. I den ene udsendelse besøgte han diverse kunstinstitutioner i Aarhus og talte med unge kunstnere og udsendelsen endte med, at han udtrykte sin fortvivlelse over, hvor fantasiforladt og kedeligt det hele var.
I den anden udsendelse var han i Randers, og han besøgte bl.a. Bifrost. Han var meget begejstret. Og med god grund, selvfølgelig. Jeg fornærmer formodentlig og forhåbentlig ikke nogle af byens øvrige kunstnere, når jeg siger, at Bifrost-kunstnerne så afgjort er iblandt det mest interessante, Randers i øjeblikket har at byde på med hensyn til produktion af visuel kunst.
Randers har en stolt og helt egen tradition for at huse outsidere og enere, og hvis jeg sad i kommunens PR-afdeling, ville jeg gøre det til overskriften for alting. Randerledes, nemlig. Danmarks outsider-by.
Eugène de Sala, Dalsgaard, J.V. Martin og nu Bifrost. En årlig outsider-festival og en pris til den særeste. Under alle omstændigheder har jeg med tanke på min nevøs skolefoto lidt svært ved at se det begavede i at lukke en institution, vi som randrusianere kan være stolte af, også internationalt, og som i øvrigt giver livsindhold til en gruppe mennesker, der ville have det svært andre steder. Bifrost er Randerledes på den bedst mulige måde, og vi har brug for mere af den slags. Ikke mindre.
Mere Bifrost, lidt færre Bacardi Breezers.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.