Nyheder

Mere bevægelse med nyt anlæg til parkour

Projektets overordnede mål er at få flere borgere til at dyrke motion og bevægelse. Hos RgF – Randers gymnastiske Forening træner op imod 140 børn og unge på ugentlig basis parkour. Det sker primært indendørs. Erfaringen hos den lokale gymnastikforening er, at parkoursporten kan tiltrække børn og unge, der ellers ikke dyrker idræt. “Parkour tillader […]

Mere bevægelse med nyt anlæg til parkour
Af Redaktion 27. november 2017

Projektets overordnede mål er at få flere borgere til at dyrke motion og bevægelse.

Hos RgF – Randers gymnastiske Forening træner op imod 140 børn og unge på ugentlig basis parkour. Det sker primært indendørs. Erfaringen hos den lokale gymnastikforening er, at parkoursporten kan tiltrække børn og unge, der ellers ikke dyrker idræt.

“Parkour tillader udøveren at være fri og slå fantasien løs. Det tiltaler andre typer af børn og unge end dem vi ser i de mere traditionsbundne idrætsgrene”, siger Peter Kaad- parkourinstruktør i RgF.

Foreningen er derfor gået i samarbejde med både Randers Kommune, Randers Ungdomsskole og Randers Produktionshøjskole. Samarbejdet skal resultere i et nyt og spændende parkouranlæg. Det nye anlæg får et nyt design, der forankres i Randers’ historie som industriby.

“Vi vil opføre et anlæg, der bygger på elementer fra byens industri. Det kunne for eksempel være vindmøllevinger, jernbaneskinner eller møllesten. Dermed bliver anlægget en helt ny måde at dyrke parkour på. Vi vil pirre til nysgerrigheden og inspirere til kreativ bevægelse,” fortæller fritidskonsulent i Randers Kommune, Birgitte Strøbeck.

Det er netop denne tankegang, som har fået Nordea-fonden til støtte projektet med 1.091.200 kroner til opbygningen af anlægget. Derudover giver fonden 300.000 kroner til at vedligeholde anlægget de første 5 år.

Formand for kultur- og fritidsudvalget i Randers Kommune Mogens Nyholm er glad for, at idéen om industriparkour er opstået hos parkourudøverne selv:

“Det er et spændende projekt. Der ligger en kæmpe kvalitet i, at det er erfarne og innovative parkourinstruktører fra RgF Parkour, der er kommet med idéen om, at kommunen ikke skal lave et anlæg kun af traditionelle betonelementer, men netop helt atypiske elementer fra byens industri. Det gør, at anlægget helt sikkert bliver en stor succes. Og jeg ser frem til mere samskabelse mellem borgere og kommune i fremtiden.”

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget