Nyheder
Mellerup holdt en smuk lanternefest
Lanternefest i Mellerup Naturbørnehave og FO blev etableret sidste jul, i den kun 2½ år gamle børnehave. I år var lanternefesten udvidet til også at indbefatte børnene fra fritidsordningen, hvoraf en del har søskende i børnehaven. Børnehaven og Fritidsordningen, der har et tæt samarbejde for at tilbyde børnene viden omkring og oplevelser i den pragtfulde […]
Lanternefest i Mellerup Naturbørnehave og FO blev etableret sidste jul, i den kun 2½ år gamle børnehave.
I år var lanternefesten udvidet til også at indbefatte børnene fra fritidsordningen, hvoraf en del har søskende i børnehaven. Børnehaven og Fritidsordningen, der har et tæt samarbejde for at tilbyde børnene viden omkring og oplevelser i den pragtfulde natur omkring Mellerup, deler både personale og lokaliteter i ferierne og har derfor et indgående kendskab til hinanden.
En hyggelig start med salg af æbleskiver, saft og kaffe dannede grundlaget for turen rundt i Mellerup by, hvor lys i de medbragte lanterner, sang, sne og tusmørke skabte fællesskab og spredte julestemning og hygge i den lille by.
En helt igennem pragtfuld dag, der i julen 2018 udvides til også at indbefatte nogle af de dygtige og musikalske elever fra Mellerup Efterskole, der også er en del af hele organisationen omkring Mellerup Friskole, Naturbørnehave og FO. Efterskoleeleverne vil, i det omfang det er muligt for dem og deres instrumenter, bidrage med musik i det store optog, og derved skabe endnu mere julestemning og hygge.
Alle tiders lanternefest.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Lyset i de medbragte lanterner, sang, sne og tusmørke skabte fællesskab og spredte julestemning og hygge i den lille by.