Nyheder
Med tænderne helt fremme
Fredag 29. januar er Tandplejen i Randers vært for en interkommunal kursusdag for kommunalt tandplejepersonale. Der er besøg fra to af landets mest efterspurgte tandguruer Professor Bente Nyvad, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet og Azam Bakhshandeh, Assistent Prof. Adjunkt ph.d. Københavns Tandlægeskole og et af temaerne er tandpleje og sundhed for udsatte grupper. Blandt andet vil […]
Fredag 29. januar er Tandplejen i Randers vært for en interkommunal kursusdag for kommunalt tandplejepersonale.
Der er besøg fra to af landets mest efterspurgte tandguruer Professor Bente Nyvad, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet og Azam Bakhshandeh, Assistent Prof. Adjunkt ph.d. Københavns Tandlægeskole og et af temaerne er tandpleje og sundhed for udsatte grupper.
Blandt andet vil Pia Glud, klinikassistent i Vollsmose fortælle om sit forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i et multietnisk område. Det handler blandt andet om, hvordan samarbejdet med andre faggrupper og nøglepersoner fremmer og understøtter den sunde levevis i børn og ungemiljøet.
Dagen er tilrettelagt af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af 3 klinikassister, 1 tandplejer og 2 tandlæger fra 3 forskellige østjyske kommuner.
“Vi er glade for at være værter for det spændende arrangement, der forhåbentlig vil ruste os til at blive endnu bedre til at arbejde med tandpleje og sundhed i den kommunale tandpleje i fremtiden, siger Lars Høvenhoff, overtandlæge, leder af Tandplejen i Randers Kommune.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.