Nyheder
Med ret til at dræbe
Hundeloven af 4. juni 2010. Der findes næppe en dansk lov, der kan få det til at krible mere i min krop af direkte vrede over stupiditeten af populistiske grundlag! Jeg har selv været hundetræner i DcH i godt syv år. DcH er en foreningen for alle slags hunde, blot de er lovlige og overholder […]
Hundeloven af 4. juni 2010. Der findes næppe en dansk lov, der kan få det til at krible mere i min krop af direkte vrede over stupiditeten af populistiske grundlag!
Jeg har selv været hundetræner i DcH i godt syv år. DcH er en foreningen for alle slags hunde, blot de er lovlige og overholder lovgivningen mht. kuperede ører/haler.
Det betyder, at forskelligheden af hunderacer jeg har arbejdet med, er meget stor. Alt fra ekstremt kærlige muskelhunde til små hidsige terrierer.
Alligevel er der en tendens til, at en mediestorm med personer, der ikke kan opdrage deres hunde rigtigt (og det vigtige her er, at det er personerne det er galt med), kan få et flertal til at godkende en så tåbelig lov, uden noget faglig belæg.
Hvad siger den reviderede hundelov egentlig? Først og fremmest blev 13 hunderacer forbudt i Danmark, hvilket var den primære grund til ændringerne i hundeloven. Om de 13 hunderacer er blevet valgt korrekt, er nok en smagssag, men overordnet set handler det om at fjerne en mode i stedet for at fjerne egentlige racer.
Hvis man kan ulovliggøre hunderacer, fordi nogen bruger dem til det forkerte formål, burde det også være muligt at ulovliggøre rockerklubber, når nogen bruger dem til et forkert formål.
Når det så er sagt, er dette den milde konsekvens i hundeloven. Der, hvor det går galt, er ved hundelovens §6, der uden videre notits blev ændret til, at i de situationer hvor en hund har skambidt et menneske eller en anden hund, skal politidirektøren lade hunden aflive.
Afgørelsen træffes oftest med det samme, og inden for et par dage kan hunden være aflivet. Dog har man 10 dages klagefrist over en sådan dom, men efter revideringen i 2010, er det ikke påkrævet at afgørelsen forelægges en hundesagkyndig.
Samtidig er der ikke mulighed for, at hundens ejer kan kræve sagen forelagt for en hundesagkyndig. Samtidig har den anklagede hundeejer ikke ret til at få indsigt i anklagerens sag, da det er forbeholdt anklageren at være anonym, hvis denne ønsker det.
Der er altså ikke mulighed for at se, hvilke skader hunden har påført og i hvilken situation. Det vil sige, at en hundeejer, hvis hund har skambidt en person eller en anden hund, ikke kan nedlægge krav og blot lade sin hunds liv være i hånden på en ikke-sagkyndig person. Dét krænker efter min mening enhver retssikkerhed!
Pr. 23. april 2013 er 319 hunde blevet aflivet efter stramningerne i hundeloven. Nogle af disse er sikkert aflivet med god grund, men helt sikkert ikke alle.
Personligt kender jeg flere tilfælde, hvor personer har måttet aflive deres hund, fordi de ikke følte, de kunne give den et værdigt liv med mundkurv og andre restriktioner.
Jeg har hørt slemme tilfælde, hvor toptrænede hunde i selvforsvar, har bidt en anden hund, fordi anklageren ikke har kunnet styre sin hund, hvorefter den forsvarende hund, modvilligt har måttet lade sig aflive i politiets varetægt. En hund er ofte et familiemedlem på højt niveau ikke bare et materialistisk redskab, der kan tages fra en familie.
Det er tåbeligt og en falliterklæring af de store, at Mette Gjerskov (S) ikke vil ændre lovgivningen, af frygt for hvad det mangfoldige mediebillede vil sige til endnu en falleret lov, der krænker danskernes retssikkerhed og ikke mindst frihed.
Tænk jer nu om, kære levebrødspolitikere, og vær tro mod jer selv. I er forhåbentligt gået ind i politik, fordi I ønsker et bedre Danmark, ikke et regel-Danmark!
Du kan kommentere læserbrevet herunder og på vor Facebookside.