Nyheder

McIntyre tilbage til Randers

Det bliver en dobbeltkoncert, for på plakaten står også de lokale Kaj Og Stjernerne, og samarbejdet mellem de to parter har stået på i en årrække. Faktisk er det præcis et år siden, at McIntyre sidst var i Randers for at give koncert i forbindelse med udgivelsen af albummet Alive, der blev optaget i Underværkets […]

McIntyre tilbage til Randers
15. september 2017
Af Redaktion

Det bliver en dobbeltkoncert, for på plakaten står også de lokale Kaj Og Stjernerne, og samarbejdet mellem de to parter har stået på i en årrække.

Faktisk er det præcis et år siden, at McIntyre sidst var i Randers for at give koncert i forbindelse med udgivelsen af albummet Alive, der blev optaget i Underværkets sal og produceret af Kaj Pedersen fra Kaj Og Stjernerne.

Op til dette års besøg har Eunan McIntyre præsenteret sin efterfølgende CD den 7. i rækken i USA, hvor han traditionelt vækker stor opmærksomhed både med albumudgivelser og koncertoptrædener. Albummet er selvfølgelig også præsenteret under hjemlige himmelstrøg i Irland, hvor Eunan McIntyre voksede op i en familie med 16 søskende.

Han har vundet de fire største sangskriverkonkurrencer i Irland og regnes i dag for at være den næste store irlænder i en lang række af musikere og sangskrivere, som Irland har stået fadder til.

Koncerten søndag den 8. oktober på Underværket er en eftermiddagsforestilling, hvor Kaj Og Stjernerne spiller først, inden den irske gæst overtager scenen. Der bliver for Eunan McIntyre også tid til andre danske koncerter udenfor Randers, og den irske singer-songwriter med de amerikanske forbindelser har altid haft en stor opbakning i Danmark.

* Eunan McIntyre, Underværket, søndag den 8. oktober.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget