Nyheder

Masser af børn synger

Der var Små Synger Sammen første gang 2008, hvor omkring 50.000 børn sang med rundt i hele landet. Sidste år var en tusindtallig børneskare samlet på Østervold. Temaet er i år ‘Dyr’, så børnene kommer blandt andet omkring en halvfarlig krokodille og en lille edderkop, som også ka’ li’ rock. Rundt omkring i kommunens institutioner […]

Masser af børn synger
12. september 2017
Af Redaktion

Der var Små Synger Sammen første gang 2008, hvor omkring 50.000 børn sang med rundt i hele landet. Sidste år var en tusindtallig børneskare samlet på Østervold.

Temaet er i år ‘Dyr’, så børnene kommer blandt andet omkring en halvfarlig krokodille og en lille edderkop, som også ka’ li’ rock.

Rundt omkring i kommunens institutioner er sangene blevet øvet flittigt.

Til at styre alle løjerne er Lene Johnsen. Lene har selv spillet klaver og sunget – både alene og i kor siden hun var lille, og nu underviser hun i sang og klaver.

Foruden eget band dirigerer Lene ikke mindre end syv kor – og det er lige fra tre børnekor til Randers Seniorkor.

Lene bakkes op af Randers-musikerne Britta Nedergaard Hansen, klaver, Peter Elmelund, el-guitar, Niels Ole Husum, bas, og Thomas Ingemann, trommer.

Alle – både børn, forældre, bedsteforældre og andre interesserede – er meget velkomne til at møde op og synge med.

Arrangementet er et samarbejde mellem dagtilbuddene i Randers v. pædagog Niels Bech-Larsen, Randers Eventsekretariat og Randers Børnebibliotek.

* Små Synger Sammen i Randers torsdag 14. september kl. 10.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget