Nyheder
Mange flere søger julehjælp hos Mødrehjælpen
I år er ansøgningerne om julehjælp væltet ind hos Mødrehjælpen. 20 % flere børnefamilier i Region Midtjylland har på nuværende tidspunkt søgt Mødrehjælpen om julehjælp sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Vi har på nuværende tidspunkt modtaget rekordmange ansøgninger. Vi er helt overvældede over den store stigning, at der er så mange børnefamilier, som ikke […]
I år er ansøgningerne om julehjælp væltet ind hos Mødrehjælpen. 20 % flere børnefamilier i Region Midtjylland har på nuværende tidspunkt søgt Mødrehjælpen om julehjælp sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
Vi har på nuværende tidspunkt modtaget rekordmange ansøgninger. Vi er helt overvældede over den store stigning, at der er så mange børnefamilier, som ikke har råd til at fejre jul. Der er et enormt stort behov i år, siger Pernille Kristoffersen, Mødrehjælpens rådgivningschef i Aarhus.
Ikke alle ansøgere kan være sikre på at modtage julehjælp. Som den eneste organisation, der uddeler julehjælp, gennemgår Mødrehjælpens socialrådgivere ansøgningerne for at sikre, at det er de familier, hvor børnene har det største behov, som modtager julehjælp. Mødrehjælpen kan kun dele julehjælp ud til de berettigede familier, hvis det lykkes at samle nok penge ind.
For de fleste er december en hyggelig måned, hvor man tæller ned og glæder sig til juleaften. Vi kan let glemme, at der er familier i Danmark, hvor december er én lang mavepine af bekymringer, og hvor der ikke er noget at glæde sig til 24. december. Det er rigtig hårdt for de børn, som kommer tilbage fra juleferien uden glædelige oplevelser at dele med vennerne i klassen eller børnehaven. Derfor håber vi meget, folk har lyst til at støtte vores juleindsamling, siger Pernille Kristoffersen.
* Mødrehjælpen deler julehjælp ud til de familier med det største behov. For at komme i betragtning til julehjælp skal man, udover at have hjemmeboende børn eller fast samværsaftale og et lavt rådighedsbeløb, også have været ude for en social hændelse, der gør hverdagen og økonomien svær at overskue.
* Læserbreve lægges undtagelsesvist ud på forsiden af RANDERSiDAG.dk. Læserbreve kan findes i menuen under ‘Debat’.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.