Nyheder

Mand fik hjertestop i politiets varetægt

* Østjyllands Politi blev i nat kl. 1.56 bedt om at assistere en ambulance med at håndtere afhentning af en mand på en adresse i Randers. En patrulje var først på stedet, hvorefter manden fik hjertestop. Efterfølgende lykkedes det at genoplive manden, der nu er indlagt, og hans tilstand er kritisk. Familien er underrettet. Da […]

Mand fik hjertestop i politiets varetægt
Af Redaktion 17. maj 2018

* Østjyllands Politi blev i nat kl. 1.56 bedt om at assistere en ambulance med at håndtere afhentning af en mand på en adresse i Randers.

En patrulje var først på stedet, hvorefter manden fik hjertestop.

Efterfølgende lykkedes det at genoplive manden, der nu er indlagt, og hans tilstand er kritisk. Familien er underrettet.

Da manden fik hjertestop i politiets varetægt, er sagen overgået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Østjyllands Politi kan derfor ikke oplyse mere om sagen og henviser til DUPen.

Gik rundt i Randers med kniv og luftpistol
* Østjyllands Politi fik onsdag kl. 19.45 en anmeldelse om, at en mand gik rundt på gaden i Randers C med en kniv og en luftpistol i bukselinningen.

En patrulje kørte straks til stedet og fandt hurtigt manden, der gik rundt på Kirketorvet. Her blev han anholdt og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.

Manden forklarede, at våbnene var til at forsvare sig med, da han var bange for at blive overfaldet.

To narkosigtelser, da politiet kom på besøg
* En 45-årig mand og en 34-årig kvinde blev i går begge sigtet, da politiet kom på besøg i mandens lejlighed i Vestergade i Randers.

En patrulje opdagede, at manden stod uden for sin lejlighed og røg en joint, og det fik dem til at aflægge ham et besøg.

I lejligheden fandt betjentene flere joints, noget hash og noget amfetamin. Den 34-årige kvinde befandt sig også i lejligheden, og da hun havde nogle piller og noget amfetamin i sin taske, blev hun ligesom sin ven sigtet for besiddelse af narko.

Færdsel
* Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 16.29 på Grenåvej i Randers SØ. En 46-årig mandlig bilist nåede ikke at bremse, da der opstod kø, og han ramte ind i en bil ført af en 18-årig kvinde.

* Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 22.20 i krydset Århusvej/Vennelystvej i Randers SØ. En 60-årig mandlig bilist kørte formentligt over for rødt lys og ramte ind i en bil ført af en 27-årig mand. Ingen personer kom til skade ved uheldet.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget