Nyheder

Mand anholdt for at sætte ild til container

* Østjyllands Politi blev natten til torsdag kl. 2.27 sendt til en brand på en p-plads på Herman Stillings Vej i Randers. Da patruljen kom frem, kunne de se, at der var ild i en aviscontainer, og at branden havde bredt sig til en bil og en trailer, der holdt tæt på. Ud over brandfolkene […]

Mand anholdt for at sætte ild til container
Af Redaktion 13. december 2018

* Østjyllands Politi blev natten til torsdag kl. 2.27 sendt til en brand på en p-plads på Herman Stillings Vej i Randers.

Da patruljen kom frem, kunne de se, at der var ild i en aviscontainer, og at branden havde bredt sig til en bil og en trailer, der holdt tæt på.

Ud over brandfolkene på stedet befandt der sig også en 25-årig mand, der stod og betragtede flammerne meget nøje. Da betjentene kontaktede ham, indrømmede han straks, at det var ham, der havde sat ild til containeren. Han blev derfor anholdt og sigtet for forsætlig brandstiftelse.

Brandvæsnet fik slukket ilden, der nåede at give skader på både bil og trailer.

Vidnetrusler, vold og trusler på livet
* Østjyllands Politi fremstiller i dag en 27-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for vidnetrusler, vold og trusler på livet begået onsdag på en adresse i Grenaa.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor ikke at udtale sig yderligere i sagen.

Mand sigtet for indbrud
* Østjyllands Politi fremstiller i dag en 29-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for et indbrud begået i en villa på Gl. Lervang i Randers mellem tirsdag aften og onsdag morgen. Derudover sigtes han for at have stjålet en bil, der holdt ved huset, han begik indbrud i.

Han blev i går eftermiddag anholdt på en adresse i Randers.

Den 29-årige er i forvejen kendt af politiet for lignende forhold, hvilket er en af grundene til, at han nu fremstilles i grundlovsforhør.

Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt syv indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds – heraf to i Randers kommune:

Gl. Lervang i Randers NØ begået mellem tirsdag d. 11/12 kl. 22.30 og onsdag d. 12/12 kl. 6.40
Kærgade i Randers SV begået onsdag d. 12/12 mellem kl. 6.00 og kl. 14.15

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget