Nyheder

Mand anholdt efter løsladelse

* Normalt vil folk gerne hurtigt ud, når de er blevet anholdt og befinder sig på en politigård. Men onsdag havde en 23-årig mand umådeligt svært ved at forlade politigården i Randers efter sin løsladelse. Manden blev natten til onsdag anholdt for bl.a. narkokørsel og trusler mod politiet. Da han blev løsladt ved middagstid, var […]

Mand anholdt efter løsladelse
Af Redaktion 5. april 2018

* Normalt vil folk gerne hurtigt ud, når de er blevet anholdt og befinder sig på en politigård. Men onsdag havde en 23-årig mand umådeligt svært ved at forlade politigården i Randers efter sin løsladelse.

Manden blev natten til onsdag anholdt for bl.a. narkokørsel og trusler mod politiet. Da han blev løsladt ved middagstid, var han stadig aggressiv og truende over for betjentene.

Selv om han gentagne gange blev bedt om at forlade stationen, blev han ved med sin opfarende adfærd og nægtede at gå. Til sidst blev han anholdt – få minutter efter, han var blevet løsladt.

Klokken 16.10 blev den 23-årige løsladt igen. Men han havde åbenbart ikke brugt tiden til at falde ned. Så snart han var ude, begyndte han igen at svine betjentene til og kom med diverse trusler. Derfor blev han igen anholdt og måtte igen tilbringe nogle timer bag lås og slå. Nu med yderligere sigtelser for brud på ordensbekendtgørelsen og for sine tilsvininger af betjentene.

Færdsel
* Der skete et færdselsuheld onsdag kl. 23.46 på Nordjyske Motorvej ved Randers SV. En varebil punkterede på det ene bagdæk, og den 32-årige fører mistede kontrollen over bilen, der væltede om på siden og røg ind i et autoværn. Han kom ikke alvorligt til skade ved uheldet.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget