Nyheder
Mænd stjal fra taske på rollator
Tricktyveriet fandt sted klokken 11.28 inde i dagligvarebutikken REMA1000 på Oust Møllevej i Randers. En 67-årig kvinde blev passet op af en mand, som på gebrokkent engelsk afledte kvindens opmærksomhed ved at stille spørgsmål om noget vaskemiddel. En anden mand stjal imens kvindens pung med kontanter og kort fra hendes taske, som var anbragt på […]
Tricktyveriet fandt sted klokken 11.28 inde i dagligvarebutikken REMA1000 på Oust Møllevej i Randers.
En 67-årig kvinde blev passet op af en mand, som på gebrokkent engelsk afledte kvindens opmærksomhed ved at stille spørgsmål om noget vaskemiddel. En anden mand stjal imens kvindens pung med kontanter og kort fra hendes taske, som var anbragt på hendes rollator.
Mændene forlod herefter butikken og kørte væk i en grøn stationcar, formodentlig en Ford Focus.
Signalementer
A: Mand, lys i huden, 50-55 år, ca. 175 cm, almindelig af bygning, skaldet med lidt gråt hår i siderne, iført skjorte, mørk trøje, mørk skindjakke, blå cowboybukser og mørke sko.
B: Mand, mørk i huden, ca. 35 år, 170-175 cm, almindelig af bygning, kort sort hår, bar briller, iført sort dynejakke med hætte og rødt for, blå cowboybukser og grålige sko.
Talte dårligt engelsk.
* Evt. oplysninger til Østjyllands Politi, telefon 114.
Værktøj og MC-grej stjålet
Hammelvej i Langå
TIRSDAG Vindue opbrudt. Der er stjålet værktøj, en styrthjelm samt motorcykeltøj.
Bilist måtte ikke køre bil
Rosenørnsgade i Randers
TIRSDAG En 39-årig mandlig bilist blev tirsdag middag standset af en patrulje i Rosenørnsgade i Randers. Betjentene sigtede manden for kørsel uden førerret.
* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.