Nyheder
Lykketoft mødte Hansen og Randers i partiets tjeneste
Lykketoft deltog først i møder med eleverne på henholdsvis Paderup Gymnasium og Randers Statsskole, hvorefter han mødtes med borgmesterkandidat Torben Hansen og mange andre socialdemokrater på Cafe Jens Otto – hvor ellers? Mødet handlede om den tidligere udenrigs-, finans- og skatteminister, der også opnåede at blive statsrevisor og formand for Folketinget, inden han valgtes som […]
Lykketoft deltog først i møder med eleverne på henholdsvis Paderup Gymnasium og Randers Statsskole, hvorefter han mødtes med borgmesterkandidat Torben Hansen og mange andre socialdemokrater på Cafe Jens Otto – hvor ellers?
Mødet handlede om den tidligere udenrigs-, finans- og skatteminister, der også opnåede at blive statsrevisor og formand for Folketinget, inden han valgtes som FN-formand. Men det handlede i høj grad også om det kommende kommunevalg, hvilket både antallet af kandidater og gæster vidnede om.
Mogens Lykketoft signerede sin seneste bog, “I Verdens Tjeneste”, og fortalte om sine oplevelser og erfaringer fra den politiske karriere, der startede i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 1966. Han blev valgt til Folketinget første gang i 1981 og er fortsat medlem.
Torben Hansen og de mange kandidater fik lejlighed til at diskutere lokalpolitik og valg med gæsterne og fik også nogle gode ideer fra den erfarne Lykketoft. Forsamlingen sang socialdemokratiske sang, og det blev i det hele taget en eftermiddag i partiets tjeneste – med fadøl, kaffe og kage.
Af Kurt Helge
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Torben Hansen og de mange kandidater fik gode ideer fra den erfarne Lykketoft.