Nej tak til kæmpe vindmøller ved Kåtbæk, Gassum.
Medlem af Randers Byråd Jens Peter Hansen (V) bragte et læserbrev i netavisen RANDERSiDAG.dk den 2. januar 2016. Læserbrevet omhandler en af Jens Peter Hansens mærkesager nemlig vindmøller.
Jens Peter Hansen indleder med at beskylde sine hårdt arbejdende byrådskolleger for at tilsidesætte indholdet af den nyligt indgåede klimaaftale COP21 i Paris med personlige hensyn omkring genvalg til næste kommunalvalg.
Grundlaget for beskyldningerne er, at et flertal i Randers byråd har valgt at varetage de menige borgeres ve og vel i forbindelse med eventuelle opstillinger af store vindmøller i kommunen.
Den nuværende beslutning i Randers Byråd går således på, at man ønsker en minimum afstand fra disse kæmpe vindmøller til nærmeste beboelse på 7 gange møllens højde. Dette vil være med til at undgå placering af vindmøller på steder, hvor det vil få uoverskuelige konsekvenser vedrørende støj, skygger, værditab og dermed livskvalitet for områdets beboere.
Folketinget har vedtaget, at landets kommuner har mandat til at afgøre hvorvidt et mølleprojekt skal godkendes eller ej. Dette med henblik på, at der i sagens natur skal tages lokale hensyn i denne sammenhæng. Disse gode og oprigtige tanker må vi nu en gang rose vores folketing for. Vi har i dette land rigeligt med eksempler på, at lovgivning bliver vedtaget ved skrivebordet på Christiansborg, men slet ikke udfylder rollen når paragrafferne skal anvendes i praksis og lokalt i landet.
Jens Peter Hansens ejendom på Asfergvej 13, Spentrup, ligger tilpas langt fra området ved Kåtbæk, hvor der potentielt kan komme kæmpe vindmøller til, at denne ikke vil lide under de gener, som møllerne medfører. Dette er tilsyneladende grundlag nok for Jens Peter Hansen (V) til at se bort fra alle naboerne til møllerne herunder en stor del af Gassum by samt kirken i Gassum, som utvetydigt i større eller mindre grad vil belastes med følgerne af de eventuelle kæmpe vindmøller, som et selskab har ansøgt Randers Kommune om at opføre øst for Gassum by.
Adskillige udvalgte beboere er den seneste tid blevet kontaktet af projektansøgeren. Dette formodentligt med henblik på at lukke nogle hurtige frivillige aftaler med borgerne omkring det potentielle vindmølleprojekt.
Borgerne har kun meget begrænset mulighed for at opnå reel information omkring, hvad opstillingen af kæmpe vindmøllerne reelt vil betyde for dem og deres ejendom på nuværende tidspunkt.
I mange retslige henseender er den uprofessionelle part godt beskyttet. Man skal dog ikke satse på nogen fortrydelsesret, hvis man indgår en hurtig frivillig beløbsmæssigaftale med en repræsentant for et selskab, som ønsker at lukke en aftale om et eventuelt fremtidigt økonomisk tab over en kop kaffe.
Bemærk at disse kaffeaftaler forsøges indgået på et tidspunkt, hvor den menige borger kun i meget ringe grad eller slet ikke har haft mulighed for at vurdere konsekvenserne af kæmpe vindmøllerne.
Vindmølleprojektet ved Kåtbæk vil med stor sandsynlighed blive udbudt til salg med 20 % til projektets naboer og resten til andre investorer.
Projektansøgeren tjener det tilfælde hele honoraret på blot at få projektet etableret og herunder handlen med møllerne. De efterfølgende økonomiske konsekvenser og gener for området er således projektansøger uvedkommende. Der vil således kun være meget få vindere nemlig lodsejerne, som stiller brugsret for soklen til rådighed, og projektudbyder.
Der er risiko for, at antallet af tabere er langt større. Hertil kommer at størrelsen af det reelle tab, først vil vise sig når de ansøgte 5 gange 130 meters møller eventuelt er stillet op. Se blandt andet Vestre Landsrets dom U.2014.1863V, hvor et ægtepar i væsentlig grad blev overrumplet af de reelle og i den sammenhæng dokumenterede påvirkninger efter vindmølleparkens etablering.
Omfanget af de store gener med støj og skygger blev i sagens behandling dokumenteret og ægteparret blev tilkendt en yderligere erstatning. Men hvem ønsker at bytte sin nattesøvn og helbred med en økonomisk erstatning?
Projektansøger tilbyder at afholde en del omkostninger samt varetage flere opgaver for kommunen i godkendelsesfasen. Herunder tilbydes det at håndtere eventuelle indsigelser fra borgere. Det forstås sådan, at projektansøger selv svarer på indsigelser mod egen projektansøgning?
Dette skal læses i det perspektiv, at projektansøger kun tjener penge, hvis projektet etableres og dermed godkendes af Randers Kommune. Ydermere må det også antages at medføre visse fordele, at man som projektmager selv er med til at behandle eventuelle indsigelser samt at beskrive de miljømæssige konsekvenser for området. Man kan vel med god ret stille spørgsmålstegn ved objektiviteten i den sammenhæng.
Jens Peter Hansen (V) forsøger i sit læserbrev af 2. januar 2016 at nedtone følgevirkningerne af vindmøller. Her kommenteres kort på VÆRDITAB: Er dette over 1 %, får man erstatning ja, men hvilken erstatning. Der er endnu ikke nogen, der har fået en erstatning, som kan gøre det ud for manglende nattesøvn, dårligt helbred og usælgelige huse.
STØJ: Møller stoppes hvis de støjer mere end 44 dB. måske, men støjen måles vel løbende af dem der er afhængige af at møllen kører, så hvad er chancen for at den bliver stoppet?
Desuden ville det kræve en støjmåler på hver beboelse, som er påvirket af støjen, hvis det skulle have nogen reel effekt for naboerne. Jens Peter Hansen (V) vælger at simplificere støjgenerne ved at give et eksempel på, at 700.000 boliger udsættes for mere end 60 dB trafikstøj og, at 600 slagtilfælde årligt kan tilskrives trafikstøj.
Her må man bare konstatere, at hverken trafikstøjen eller de 600 slagtilfælde påvirkes i positiv retning ved at tilføje risiko for yderligere slagtilfælde som følge af støj og gener fra kæmpe vindmøller.
SKYGGE Møllen stopper automatisk hvis mere end 10 timers skyggekast pr. år ja, det kræver vel blot, at der opsættes en måler på alle de bygninger, som kan blive påvirket af skygger fra møllerne det sker sjældent. 10 timers skygger er også lige ved at være nok til, at en aktuel borger har blinkende vingeoverslag, hver gang der er vejr til at nyde eftermiddagssolen på terrassen hele efteråret.
Randers Kommune har i mange år allokeret midler til landsbyer og udvikling i landområder. Det er således en fornøjelse at se, at et flertal i byrådet har formået at holde linjen i lokalpolitikken på tværs af de repræsenterede partier og vedtage retningslinjer vedrørende afstand til kæmpe vindmøller, som ikke undergraver fundamentet for den mangeårige politik om udvikling af kommunens landområder.
Det er prisværdigt, at der fra et flertal i Randers Byråd er fokus på, at borgere skal kunne have tillid til at etablere sig i Kommunens yderområder uden at risikere familiens økonomiske og helbredsmæssige fundament.
Gassum by og omegn har i de forgangne år gjort meget for at etablere faciliteter, som kommer alle til gavn. Det er således blevet til et flot og velbenyttet aktivitetshus samt tilhørende legeplads. Det er ikke nogen hemmelighed, at fundamentet for sådanne projekter er engagerede borgere og i 2. omgang naturligvis brugerne, som i høj grad er børnefamilier.
Hvis Gassum også på sigt skal kunne tiltrække nye borgere herunder børnefamilier og fastholde grundlaget for daginstitutioner og byens brugs, er det af stor vigtighed, at der værnes om rammerne og miljøet i og omkring byen.
Man bør derfor for alt i verdenen undgå at etablere kæmpe vindmøller lige udenfor byen og dermed påvirke byens fremtid med væsentlige gener fra disse. De negative konsekvenser af den eventuelle opførelse af kæmpe møllerne, vil således ikke kun være af økonomisk karakter men på sigt også af social karakter.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.