Nyheder

Løsningen er ikke højere skat men tillid til medarbejderne

Når man som spidskandidat fra LA modsætter sig får man skudt i skoen, at man hader velfærd, siden man ikke ønsker at bruge flere penge i den største offentlige sektor i verden. Alle fra Socialdemokraterne, de Radikale over SF til listerne vil hæve skatten med mellem 20-200 mio. kr. Det endelige tal afhang lidt af, […]

Løsningen er ikke højere skat men tillid til medarbejderne
Af Redaktion 22. april 2017

Når man som spidskandidat fra LA modsætter sig får man skudt i skoen, at man hader velfærd, siden man ikke ønsker at bruge flere penge i den største offentlige sektor i verden.

Alle fra Socialdemokraterne, de Radikale over SF til listerne vil hæve skatten med mellem 20-200 mio. kr. Det endelige tal afhang lidt af, hvem man spurgte. Men det giver ingen mening at hæve skatten og blot kaste flere penge efter samme praksis.

For det første fordi et faldefærdigt hus ikke bliver bedre af at man maler det, men ved at kigge på fundament, murværket og øvrige bærende konstruktioner. For det andet fordi man ikke kan bruge ¾ af de ekstra skattekroner, idet den kommunale udligning samt statslige regler er i vejen.

Det betyder, at man af 200 mio. kroner, kun kan disponere over omkring 50 mio. kroner. Hvis Torben Hansen mener, skatten skal stige, hvor meget kommer den så til at stige med? Bliver det på Beboerlistens, Velfærdslisten, SFs eller de radikales præmisser?

Det er tvivlsomt om man løser udfordringerne på flere velfærdsområder, ved blot at bruge flere penge. For ændrer man ikke måden, man udøver sin kommunale virksomhed helt ud i yderste led, er der ikke meget at hente. Løsningen er blandt at give beslutningskompetence til de medarbejdere, kommunen selv har ansat. Ansætter man en række nye socialrådgivere for at rette op på et område, men undlader at give dem beslutningskompetence med, er de ikke meget værd. Mistilliden og det ekstra bureaukrati der følger med tærer på medarbejderne, der brænder for at levere en god og professionel indsats.

Liberal Alliance har modsat partierne på venstrefløjen en klar tilgang til byrådsarbejdet. Vi vil ikke have mere af det samme, vi vil have tingene skal virke.

Vi vil have en kommune, der fokuserer på kerneopgaverne og stoler på medarbejdernes kompetencer og erfaring. Tillid er langt bedre og billigere end kontrol. Vi skal ikke opfinde den dybe tallerken, men blot gøre som de bedste kommuner i Danmark. Det er sund fornuft, og det kræver ikke flere skattekroner, men modet til at prøve noget nyt.

Så Torben Hansen, hvor meget skal skatten stige med? Har Socialdemokratiet andet på den politiske hylde end løfter om at øge velfærden og lade skatten stige?

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Anders Burlund, Randers – spidskandidat, Liberal Alliance Randers.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget