Nyheder

Løkke vælger selv topskat eller valgkamp

En sænkelse af topskat handler om meget mere end, hvilke partier der får hvad til efterårets finanslovsforhandlinger. For Liberal Alliance handler det om et opgør med beskatning af flid og hårdt arbejde. Mere end en halv million danskere betaler i dag topskat, og blandt dem er 5000 sygeplejersker og 5000 skolelærere. Dermed gør topskatten det […]

Løkke vælger selv topskat eller valgkamp
Af Redaktion 14. august 2016

En sænkelse af topskat handler om meget mere end, hvilke partier der får hvad til efterårets finanslovsforhandlinger. For Liberal Alliance handler det om et opgør med beskatning af flid og hårdt arbejde.

Mere end en halv million danskere betaler i dag topskat, og blandt dem er 5000 sygeplejersker og 5000 skolelærere. Dermed gør topskatten det mindre attraktivt at tage en lang videregående uddannelse, tage flere overarbejdstimer eller søge job i Danmark og derfor skal den på sigt afskaffes.

Flid og dygtighed skal belønnes, ikke straffes. Skatteministeriet har beregnet, at en afskaffelse af topskatten vil gavne samfundet med 14 mia kroner, og den tidligere regerings egen produktivitets-kommission sagde ligeledes, at en afskaffelse dermed vil være selvfinansierende.

Derfor kan det undre, at man endnu ikke har afskaffet topskatten. For når den rammer sygeplejersken, der tager en ekstra nattevagt juleaften, så er der noget helt galt, særligt når en afskaffelse ikke koster noget, men tværtimod vil gavne samfundet.

Samtidig kan man undre sig over, at Dansk Folkeparti ønsker at opsætte en modsætning mellem topskattelettelse og velfærd. Den sænkelse, LA ønsker, svarer til at man sparer 25 øre i et husholdningsbudget på 100 kroner. Når en afskaffelse er selvfinansierende er der ganske enkelt ikke tale om forringelser i velfærden.

På baggrund af disse overvejelser fik Liberal Alliance indskrevet i regeringsgrundlaget, at topskatten skulle sænkes. Derfor er truslen om at vælte Lars Løkke reel nok, og i Liberal Alliance Randers er vi klar til valgkamp.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget