Nyheder
Lige en hilsen fra Margrethe
Og professor i international marketing Svend Hollensen ser muligheder på det internationale smykkemarked. Jette Dengsø slår nu dørene op, så alle har mulighed for at opleve og købe hendes kunstsmykker. At Jette Dengsø kan noget, er der ikke tvivl om hos Svend Hollensen, der ud over at være professor i international marketing er forfatter til […]
Og professor i international marketing Svend Hollensen ser muligheder på det internationale smykkemarked.
Jette Dengsø slår nu dørene op, så alle har mulighed for at opleve og købe hendes kunstsmykker.
At Jette Dengsø kan noget, er der ikke tvivl om hos Svend Hollensen, der ud over at være professor i international marketing er forfatter til bestselleren Global Marketing.
Han er imponeret over Jette Dengsøs kreative udtryk og fremhæver hendes unikke evne til at få bragt natur, lidenskab og råstyrke ind i smykkerne.
Jeg vurderer, at Dengsø Art Collection har store fremtidsmuligheder på det internationale smykkemarked, siger han.
Takkebrev fra dronningen
Herhjemme har Jette Dengsø skabt en særlig opmærksomhed omkring et af sine smykker. Lige som flere andre fra netværket Kreative Randers gav hun dronningen en gave ved hendes besøg i byen en halskæde, hun havde skabt specielt til dronningen.
“Da jeg fik takkebrevet, tænkte jeg, at det var et formelt standardsvar, alle fik. Sådan forholder det sig åbenbart ikke. Det tager jeg som et udtryk for, at dronningen sætter pris på halskæden,” siger Jette Dengsø og smiler, så varmen gløder i hendes øjne.
På en gang forfinet og rå
Varme er karakteristisk for smykkerne fra Dengsø Art Collection. Rå og slebne halvædelstene giver armbånd og halskæder et farvespil, der enkelt, eksplosivt og meget autentisk understreger kærligheden til naturen. Det med farverne er ikke tilfældigt og alligevel, for intuition er et af Jette Dengsøs vigtigste redskaber.
Årets unikke julegave
Smykkerne fra Dengsø Art Collection bliver i dag solgt som firmagaver og via udstillinger, men fra 23.25. november kan alle interesserede opleve og købe de unikke smykker måske til en unik julegave?
* Alle dage holder Jette Dengsø åbent hus i fælleshuset Traneparken i Assentoft, hvor hun præsenterer de nye smykker, serverer et godt glas og byder på en overraskelse, når man køber et smykke. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig hos Jette Dengsø senest den 19. november.
* Derudover kan alle komme for at se og købe smykkerne i fælleshuset Traneparken i Assentoft fredag 26. søndag 28. november.
Tilmeld dig BYEN.nu/Dagens Randers’ gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu/Dagens Randers. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder. Både på nettet og i avisen