Ligbrænding giver fjernvarme

26. oktober 2009

Krematoriet i Randers begynder at levere varme til fjernvarmenettet, fordi nye krav om røgrensning tvinger krematorierne til at få kølet røgen ned fra 800 til 130 grader celsius. 13 gennemsnitsparcelhuse får dækket deres årlige forbrug af fjernvarme efter, at Randers byråd har besluttet at koble krematoriet til fjernvarmenettet. I slutningen af 2010 skal krematoriets ovn…

Krematoriet i Randers begynder at levere varme til fjernvarmenettet, fordi nye krav om røgrensning tvinger krematorierne til at få kølet røgen ned fra 800 til 130 grader celsius.

13 gennemsnitsparcelhuse får dækket deres årlige forbrug af fjernvarme efter, at Randers byråd har besluttet at koble krematoriet til fjernvarmenettet.

I slutningen af 2010 skal krematoriets ovn være bygget om, så det kan levere sin overskudsvarme til fjernvarmesystemet, skriver ing.dk i dag.

Maskinmester Niklas Bitsch, Randers Energi Varme, undrede sig i første omgang over den nye varmeleverandør, men tanken om at genbruge varmen fra ligbrænding føltes hurtigt naturlig:

»Til en start studser man lidt, men omvendt er det jo også forkert at sende varmen ud til fuglene. Når man tænker på, at alternativet ville være at køle det i naturen, så synes jeg, at det er meget fornuftigt,« siger Niklas Bitsch til ing.dk

Læs hele artiklen – KLIK her.