Nyheder

Lærerkonflikt er også lokal

Randers Kommune har i to år kørt konflikt med lærerne omkring deres arbejdstid. Det har betydet, at megen værdifuld tid er gået tabt i en stiv og rigid planlægning af arbejdsopgaver, som lærerne tidligere har løst i et professionelt råderum. Dette alene fordi kommunen ønsker at spare på folkeskolen. Samtidig med disse nedskæringer tillader man […]

Lærerkonflikt er også lokal
Af Redaktion 2. maj 2013

Randers Kommune har i to år kørt konflikt med lærerne omkring deres arbejdstid. Det har betydet, at megen værdifuld tid er gået tabt i en stiv og rigid planlægning af arbejdsopgaver, som lærerne tidligere har løst i et professionelt råderum. Dette alene fordi kommunen ønsker at spare på folkeskolen. Samtidig med disse nedskæringer tillader man sig at sige, at det giver en bedre folkeskole.

De sidste to år har lærerne i Randers hørt skolechefen udtale, at lærerne sagtens kan undervise mere, uden at det går ud over kvaliteten i folkeskolen. Det har været med til at tegne et billede af, at lærerne kæmper for egne privilegier, fremtiden vil vise, at lærerne kæmper for at bevare kvaliteten i folkeskolen.

Det virker underligt, når skolechef Torben Bugge 27. april udtaler, at den netop afsluttede lockout ikke har været en lokal konflikt, men en central konflikt.

Lærerne har i fire uger været udelukket fra deres arbejdsplads. Udelukket af deres arbejdsgiver Randers Kommune. Det store flertal af politikerne har i byrådssalen stemt for lockouten. Hvordan kan man så mene, at konflikten ikke er lokal?

Men de lokale politikere har endnu en chance. Regeringsindgrebet giver mulighed for at lave lokale aftaler. Fremtiden vil vise, om Randers Byråd vil bruge denne mulighed eller fortsætte konflikten til skade for folkeskolen.

Du kan kommentere læserbrevet herunder og på vor Facebookside.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget