Nyheder

Kvinde verfede indbrudstyv ud ad bagdøren

* En 23-årig mand fremstilles mandag i Retten i Randers. Han er sigtet for et indbrud begået i morges kl. 7.22 i Niels Ebbesens Gade i Randers. Det var hjemmets kvindelige beboer, en 58-årig kvinde, der opdagede tyven. Hun forklarede, at hun stod på badeværelset, da hun kunne høre noget larm, og da hun trådte […]

Kvinde verfede indbrudstyv ud ad bagdøren
Af Redaktion 26. marts 2018

* En 23-årig mand fremstilles mandag i Retten i Randers. Han er sigtet for et indbrud begået i morges kl. 7.22 i Niels Ebbesens Gade i Randers.

Det var hjemmets kvindelige beboer, en 58-årig kvinde, der opdagede tyven. Hun forklarede, at hun stod på badeværelset, da hun kunne høre noget larm, og da hun trådte ud, så hun en mand i stuen, der stod med ryggen til og kiggede i hendes skuffer.

Den 58-årige tog selv affære og råbte ad manden, gik hen til ham og fik til sidst skubbet ham ud af bagdøren, hvor han blev lukket ud i retning af Niels Brocks Gade. Kvinden forklarede desuden, at gerningsmanden ikke havde haft hverken fysiske eller verbale udfald mod hende, at der umiddelbart ikke var stjålet noget, og at han under tumulten havde tabt sin ene gummisko.

Kort tid efter kl. 7.45 blev endnu en patrulje sendt til området, denne gang til Niels Brocks Gade, hvor en ung mand skabte uro. Her traf betjentene den nu sigtede 23-årige. Foruden at svare til signalementet af indbrudstyven, manglede han også en sko – og den han havde på var magen til den efterladte fra indbruddet på Niels Ebbesens Gade.

Den 23-årige fremstilles på grund af sin fortid med lignende kriminalitet.

Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds – heraf to i Randers kommune:

Viborgvej i Randers NV begået mellem fredag d. 23/3 kl. 10.000 og i går kl. 11.20.

Niels Ebbesens Gade i Randers begået i morges kl. 7.22.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget