Nyheder
Kvinde skyggede spritbilist
En 54-årig kvinde kontaktede mandag kl. 18.24 Østjyllands Politi, da hun på sin køretur hen til Fakta på Bøsbrovej i Randers SV observerede en ældre dame i en bil, der slingrede noget. Den 54-årige kvinde kørte efter bilen, der blev parkeret ved Fakta, hvorefter den ældre kvinde steg ud og gik ind for at handle. […]
En 54-årig kvinde kontaktede mandag kl. 18.24 Østjyllands Politi, da hun på sin køretur hen til Fakta på Bøsbrovej i Randers SV observerede en ældre dame i en bil, der slingrede noget. Den 54-årige kvinde kørte efter bilen, der blev parkeret ved Fakta, hvorefter den ældre kvinde steg ud og gik ind for at handle.
Inde i butikken kunne den 54-årige kvinde se, at den ældre kvinde havde svært ved at gå normalt, og da kvinden igen gik ud af butikken og satte sig ind i sin bil, fulgte den 54-årige kvinde efter igen, mens hun ringede efter politiet. Den 54-årige fulgte efter den ældre kvinde hele vejen hjem til bopælen, hvor patruljen ankom. Den 74-årige kvinde blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Butikstyv havde kylling og laks på menuen
Østjyllands Politi fik mandag kl. 11.40 en anmeldelse fra Aldi på Mariagervej i Randers NV, hvor personalet havde tilbageholdt en butikstyv. En butiksdetektiv havde via overvågningsvideo fulgt mandens færden i butikken og kunne se, at han tog nogle fødevarer ned i en pose og derefter forlod butikken uden at betale for varerne.
Butiksdetektiven havde herefter pågrebet manden uden for butikken og tilbageholdt ham, indtil politiet ankom. Den 33-årig mand havde stjålet en pakke kyllingeinderfilet og en pakke laks. Han blev sigtet for butikstyveri, og varerne blev leveret tilbage til butikken.
Færdsel
En 36-årig mand blev mandag kl. 10.16 anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af en patrulje på Østerbro i Havndal.
En 54-årig mandlig cyklist kom ud for et solouheld, da han mandag kl. 17.48 kom cyklende ad Tjærbyvej i Randers NØ. Manden blev blændet af solen og overså en bil, der holdt parkeret på vejen. Manden kørte direkte ind i bilen og faldt af cyklen, men kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.