Nyheder
Kvinde i front for Velfærdslisten
Ny organisationskoordinator er Pernille Heibøll Sørensen, Randers. På den ordinære generalforsamling blev der valgt en ny styregruppe, der vil fortsætte med at knokle for en ny politik i Randers Kommune. Styregruppen består både af gamle og nye medlemmer. Styregruppen ser fremover således ud: * Jesper Kragh, pædagog og fællestillidsrepræsentant. * Jessi Sørensen, pensionist.* Pernille Heibøll […]
Ny organisationskoordinator er Pernille Heibøll Sørensen, Randers.
På den ordinære generalforsamling blev der valgt en ny styregruppe, der vil fortsætte med at knokle for en ny politik i Randers Kommune. Styregruppen består både af gamle og nye medlemmer.
Styregruppen ser fremover således ud:
* Jesper Kragh, pædagog og fællestillidsrepræsentant.
* Jessi Sørensen, pensionist.
* Pernille Heibøll Sørensen, pædagog.
* Henrik Hald, socialrådgiver.
* Per Schultz-Knudsen, journalist og fællestillidsrepræsentant.
* Jørn Bjerre, pensionist.
* Ranil S. Senaratne, socialpædagog og tillidsrepræsentant.
* Martin Minka Jensen, bibliotekar.
* Teit Nørgaard Madsen, lagerchef.
* Majken Vestergaard, lærer og tillidsrepræsentant.
Efter mødet konstituerede styregruppen sig. Her blev den 43-årige pædagog Pernille Heibøll Sørensen valgt som organisationskoordinator. Hun afløser journalist Per Schultz-Knudsen, der efter fire år på posten giver opgaverne videre, men fortsætter i styregruppen.
Jessi Sørensen og Henrik Manero Hald fortsætter som henholdsvis kasserer og sekretær.
Den nye styregruppe ser frem til at arbejde for at styrke kommunens velfærd og glæder sig til at samarbejde med alle gode kræfter, der deler ønsket om en bedre velfærd i Randers Kommune. En velfærd, hvor mennesket er i fokus, og hvor ingen skal sættes bagud af dansen.
‘Vi vil en kommune for flertallet og ikke de få. Velfærd frem for prestigeprojekter’, lyder det fra Velfærdslisten.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.