Nyheder

Kunsthåndværk og klassiske køretøjer på Fussingø Slot

I de smukt restaurerede lokaler i hovedbygningen udstiller 17 danske kunsthåndværkere deres unikke værker. Her kan udstillingsgæsterne møde kunstnere med specialer indenfor bl.a. skindbearbejdning, keramik, tekstilvævning, trædrejning, stenskulptur, glaspusteri, guld- og smykkekunst. Også en skrotskulptør og sidste års vinder af kvindernes pottemagerkonkurrence er blandt årets udvalgte kunstnere. For publikum bliver der mulighed for både at […]

Kunsthåndværk og klassiske køretøjer på Fussingø Slot
Af Redaktion 23. august 2018

I de smukt restaurerede lokaler i hovedbygningen udstiller 17 danske kunsthåndværkere deres unikke værker. Her kan udstillingsgæsterne møde kunstnere med specialer indenfor bl.a. skindbearbejdning, keramik, tekstilvævning, trædrejning, stenskulptur, glaspusteri, guld- og smykkekunst. Også en skrotskulptør og sidste års vinder af kvindernes pottemagerkonkurrence er blandt årets udvalgte kunstnere.

For publikum bliver der mulighed for både at se traditionelle og nye tendenser inden for dansk kunsthåndværk. De udstillede værker vil alle være til salg og enkelte udstillere vil under udstillingen vise eksempler på, hvordan de arbejder inden for deres håndværk.

På området ved slottets tidligere hestestald samles et spændende felt af klassiske biler, motorcykler og knallerter. Inde i stalden bliver der mulighed for et nærmere kig på 3 ikoniske Randerskøretøjer fra Robert Nellemanns tid i årene op til 2. verdenskrig.

I slottets hyggelige cafe vil der som sædvanlig være mulighed for at købe kaffe med den tilhørende, kendte Fussingøkringle.

* Kunstudstillingen er åben lørdag den 1. september og søndag den 2. september samt lørdag den 8. september og søndag den 9. september alle dage i tidsrummet kl. 10-17. Desuden holdes det åbent onsdag, den 5. september kl. 13-17. Køretøjsudstillingen er åben 1. og 2. september, kl. 10-17. Der er fernisering på kunstudstillingen lørdag den 1. september kl. 11. Åbningstalen holdes af mag. art Majbritt Løland, der er museumsinspektør ved Randers Kunstmuseum. Under ferniseringen vil musikduoen Madsen & Madsen underholde og akkompagnere til en fællessang.

* Der er gratis parkering ved slottet og gratis adgang til køretøjsudstillingen.

* Se også Fussingøgruppens hjemmeside med en kort præsentation af alle udstillere. – klik her.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Se også Fussingøgruppens hjemmeside med en kort præsentation af alle udstillere.

Conny Hass www.fussingoeslot.dk
Tlf. 41 29 33 70
E-mail: chass@mail.dk

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget